69 / 318
Før Vinteren endte, var jeg færdig med
„Jomfruen“, men samtidigt med, at Arbejdets
Spænding blev afløst af Træthedens Slappelse,
følte jeg — hvad jeg saa ofte har følt under
samme Forhold — at Interessen for min Op
gave havde veget Pladsen for Utilfredshed med
den Maade, hvorpaa jeg havde løst den. Er
indringen om alle de Rettelser, Udstregninger
og Tilføjelser, jeg havde foretaget, viste mig
Vaudevillen som et sammenstykket Flidsarbejde,
ved hvis Indsendelse jeg udsatte mig for en ny
Afvisning fra „det rigtige Teater“, og tillige
med min Frygt for en saadan følte jeg Trykket
af min Forpligtelse til at skrive en lignende
Vaudeville for Kasino. Der var nu to Spørgs-
maal, som paatrængte sig mig. Det ene: om
jeg ikke skulde kunne skrive et Stykke, der
egnede sig bedre til Debut paa vor første Skue
plads — det andet: om jeg var i Stand til at
opfinde et Stykke, der indeholdt en Hoved
rolle, som passede saa godt for Fru Nielsen
som „Jomfruen“.
Det første Spørgsmaal tog jeg ikke i Be
tænkning at besvare med Ja, da jeg havde
Elementerne til „Fastelavnsgildet“ beredt, det
andet kunde jeg omtrent besvare med et be-