55 / 318
behøver jeg næppe at fortælle, og jeg maa ind
rømme, at Originalen gjorde gode Miner til slet
Spil og lod, som om han morede sig kosteligt
over sin Miniaturkopi, men jeg har ham med
Grund mistænkt for, at han optog denne Spøg
meget ilde, og at det var ham, der til Gengæld
ophidsede den lettroende og uklare Edv. M eyer
mod Stykket, ti Dagen efter fortalte han en af
mine Bekendte, at denne, efter nøjere at have
gennemlæst Manuskriptet, havde indset, at alt,
hvad der stod om Aviskritikken, var møntet
paa „Flyveposten“, og derfor besluttet at tilintet
gøre det allerede trykte Oplag og forhindre at
Stykket udkom i Trykken.
Saasnart jeg havde faaet dette at høre, gik
jeg op til M eyer og spurgte ham, hvorledes
Sagen forholdt sig. Jo, ganske rigtigt! Efter
at han selv havde gennemlæst Stykket, var det
gaaet op for ham, at det var hans eget Blad,
der var skumlet over, og selvfølgelig vilde han
ikke forære dets Abonnenter en Satire over
dets Redaktion. Det hjalp kun lidt, at jeg paa-
beraabte mig hans egne Ord efter Oplæsningen
og opfordrede ham til at nævne en eneste Sætning
i Parodien paa Kunstanmeldelserne, der var