TilfældetSofiegården

så da:; jeg vågnede i morges, var hun flyttet

ind i den anden stue. Så sagde jeg: Hva faren

i helvede? Ja, jeg havde ligget og snorket

som en hest, du ved - og så havde hun skubbet

til mig tre gange og så var jeg blevet pisse

fornærmet..

J: Du ville nok køre Kende ned af trappen?

N: Ja;, jeg hørte dig tale med store bogstaver

til ham narkomanen hernede: KA DU KOIYIIYIE UD

P : Det bliver man jo nødt til i vore dage —

J: Det er ikke helt løgn.. Det eneste sprog de

næsten forstår, er at få nogen på kajen.

N: Sådan nogen narko—mennesker?.

J • Ja» nogen af dem.. Der er nogle af dem, der

ar sådan, fuldstændig hinsides al kommunika

tion - du kan ikke tale med dem —

N : Er den eneste måde de kan forstå dig, ved

fysisk smerte, mener du?

J: Næ, ikke sådan -

N: Det gør sgu da ondt at få en på lampen.

J: Nå, jo, jeg har nu ikke givet nogen af dem

nogle på lampen, men jeg råber meget højt, og

sådan noget, ikke? det er det eneste de for

står*. Jeg kender ooså en hel del underlige

mennesker ikke? de stjæler fra hinanden og hy

ler og skriger—

P: Kender du det, at man er helt opkogt i ho

vedet efter sådan en druktur, -

N: Næ, jeg kender det ikke - men man kan jo

bare se på dig —

P: og så kommer der sådan en original og væk

ker mig, og siger han hedder Tony, og vil ha

ve en kost - nej - øv - narkovrag.