28 / 158
blemet nu ganske klart bliver denner:."I må
ikke bo i husene — I skal ikke flytte» Hu
sene må ikke stå der — de skal ikke rives
n e d " !
Endelig i August måned får vi et møde med
Urban Hansen, hvor han tager bladet fra
munden og dikterer os,'at de to omtalte hu
se skal rives ned senest l,.november 1968 og
at vi alle skal rømme husene senest I.febru-
ar 1969.
Det var en besk en at sluge fra "den hr Han
sen, der havde hjulpet os en gang, og som
nok skulle hjælpe os igen" (U.H. juli 1967).
Vi havde klaget til Boligtilsynsrådet og
Ombudsmanden over den kommunale handlemå
de i denne mærkværdige sag. Og sandelig om
Urban Hansen ikke foreslog os, at hvis vi
trak klagerne tilbage, ville han lade poli
tisagen mod ejerne falde,, for ulovlig ud
lejning. Dette foreslog han august 1968, vel
vidende, at politisagen,på foranledning af
kontorchef P »S JYlathiasen Boligkommisionen ,
var stillet i bero. indtil 15 februar 1969.
Selv Ombudsmanden blev holdt hen med tåge
snak fra de kommunale myndigheder,, hvilket
fremgår af, at han meddelte os, at han ik
ke kunne behandle sagen, da kommunen havde
anlagt sag mod ejerne, og at sagen således
ville komme for en domstol.
Så henvendte vi os til politiet, som part i
sagen, og bad så mindeligt om, der måtte
blive rejst anklage mod os, så vi kunne kom
me i retten, og med afhøringer af os, af ejer
ne, af borgmestre og råd og af kommisioner,
få afgjort, hvem der havde ret. Dette vil der
nu aldrig blive kastet lys over.. Politiet af
slog underligt nok henvendelsen.
Derefter skrev vi et langt brev til Edel Saun—
te, hvor vi trak sagen op og konkluderede,
at vi blev nødt til at have etc møde, for at
tale os tilrette om tingene.. Brevet blev al
drig besvaret. Eller var svaret de' 217 be
tjente og 23 falckmænd?
I oktober 1968 steg aktiviteterne, l/i fik eks
perter til at undersøge om husene virkelig var