NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

128

Nationalmuseet.

udstrakte, sammenhængende Omraader. Et mærke

ligt Eksempel af den sidste Art frembyder et af den dan

ske Stenalders almindelige Redskaber, den saakaldte

spidsnakkede, tilslebne Økse, snart trind, snart af

lindseformet Gennemsnit, idet de to Sideflader mødes

i en Kant (se Fig. 37). Den samme Form findes over

hele Europa, i Asien, Amerika og i Afrika, og der er

Folk, som har brugt den indtil vore Dage. Skal man

nu antage, at denne Økseform er opfundet paa flere

eller mange Steder eller kun paa et

enkelt Sted, hvorfra den er udbredt

over Jorden? Skulde det sidste være

Tilfældet, da vilde dette Redskab give

det mærkeligste Vidnesbyrd om Forbin

delser mellem Folkene i fjerne Tider

og tillige om en Overlevering fra Sten

alderen indtil Nutiden. Denne Mangel

paa Udvikling har virkelig fundet Sted,

derom er ingen Tvivl. Naar mange

Naturfolk levede i en Stenalder, indtil

Europæernes Ankomst, da var dette

ifølge en Stillestaaen i Kultur gennem

Aartusinder. Australnegeren hugger nu

sine Spydspidser af Stenalderens Form ud af Skaar

af engelske Glasflasker — det besynderligste Møde

mellem ældgammel og nymodens Kultur (se Fig. 38).

Naar Bronzeredskaber findes ud over Asien, saa-

ledes at der i Kina kan træffes Økser, der i alt væsent

ligt ligner de europæiske og ogsaa vore saakaldte

Celter (som foran S. 27), saa angiver dette utvivl

somt, at den gamle Bronzealder har strakt sig til det

Stille Hav. Men naar der ogsaa hinsides dette, i

Centralamerika, findes Bronzeredskaber, saa vil man

vistnok have ondt ved at tro, at der i saa fjerne Tider