135 / 161
13. Etnografisk Samling som Led af Nationalmuseet.
133
dels naturnødvendige Ligheder. Ikke ganske uberet
tiget er det sagt, at alle Mennesker jo so ver, spiser
og drikker, at de bruger Ørerne til at høre med og
Fødderne til at gaa, og at man saaledes nødvendigvis
ofte maa komme til at gøre de samme Opfindelser.
Men lige saa sandt er det, at naar man fjerner fra
Folkeslagenes Kultur alt det, der er modtaget udefra,
saa bliver der for de flestes Vedkommende saare lidt
tilbage. Opfindelsen har i Menneskelivet lidet at sige
i Sammenligning med Meddelelsen og Overførelsen,
og kun dette sidste synes at give en Udvej til at for
klare de etnografiske Ligheder mellem vidt adskilte
Folkeslag og deres vidt forskellige Kultur.
I de nyere T ider findes der jo nok a f tilsvarende
Forhold : kristne K irker a f samme Grundform rejser
sig i alle Verdensdele; fra enkelte Egne i Amerika
har Tobakken bredt sig over hele Jorden — for her
med at hente et Eksempel fra det højeste og fra det
ringeste. Paa lignende Maade har vel de forskellige
Kulturkredse i de andre Verdensdele fra de ældste
Tider a f faaet Meddelelser fra hinanden og navnlig
fra den klassiske Verden og senere fra Europa. Hvor
ledes det modtagne fandt Vej, kan være ganske upaa-
viseligt.
Som et Billede a f hele dette Forhold virker det,
at der paa Pelau-Øerne ude i Oceanet nord for Austra
lien findes en Mængde smukke og ejendommelige
Glasperler, der fra gammel Tid a f benyttes som Penge.
Lignende Perler forekommer ogsaa i Afrika og i Nord
amerika, overalt betragtede som store Kostbarheder.
De maa være udgaaet fra Europa, vistnok fra Vene
dig, for flere Aarhundreder siden. Saaledes er Kul
turens Perler bestandig spredt over Jorden, hvor de
undertiden er bevaret uforandret, men oftest saaledes