134 / 161
132
Nationalmuseet
er de snarere engang langt tilbage i Tiden blevet ud
bredt fra eet Sted, saaledes at deres nu kendte Fore
komst kun er en lille Rest a f et ældgammelt, stort
Fæ llesskab?
Man har paavist et Tilfælde a f saadan Art, at en
uafhængig Opfindelse paa flere Steder synes at være
ganske udelukket.
Fig. 43 viser en tynd Træplade,
der ved et Baand er fæstet til en Stok; naar denne
svinges, hvirvler Pladen rundt og frembringer da en
summende Lyd.
Hos mange lavere Fo lk , baade i
Australien og paa flere omliggende
Øer, i Sydafrika og i Syd- og Nord
amerika, antages det, at Lyden h id
rører fra Aanderne eller dog beror
paa noget overnaturligt, hvorfor Red
skabet benyttes ved Dødsfester, ved
Regnbesværgelser o. lign. Hos andre
Folk, saaledes Malajerne og Esk im o
erne, er Redskabet gaaet over til at
blive Legetøj; det er et almindeligt
Forhold, at saadanne Sager overlever
Fig. 43. Eskimoisk
sig selv i Børnelegene. I dette Til-
Legetøj af Træ.
fælde er virkelig baade Redskabet selv
og dets Anvendelse a f en saa sammen
sat og ejendommelig Art, at man ikke kan vægre sig
for at anerkende det som et tydeligt Vidnesbyrd om
ældgamle Forbindelser over hele Jorden.
Vistnok er nu hele dette Forhold ikke fuldt god
kendt af Videnskaben; efter Sagens Natur vil det i
Reglen være vanskeligt at føre et egentligt Bevis.
Muligheden a f den selvstændige Opfindelse paa for
skellige Steder og til forskellige Tider vil sjælden
ganske kunne afvises; heller ikke kan det endnu an
gives, hvor Grænsen skal drages for de dels tilfældige