23 / 161
3. Om Fortidsmindernes Værd.
2 1
kan gøre det Korn , som fyldes i det
brede Hul i Overstenen, til godt og
fint Mel.
— Saa hurtig fik Landmanden
noget at se, som han dog nødig vil
undvære.
Og Fiskeren, som sætter Madding
paa Krog og stanger Aalen med Lyster,
han vil dog nok vide, at hans Kunst
er uendelig gammel og ikke synderlig
forandret gennem — man kan med
Tryghed sige: henved
6 0 0 0
Aar. Her ses
i Fig. 7 og 8 en nydelig lille Fiskekrog
skaaret af Ben og den yderste
1
and af et
Lyster omhyggelig tildannet af Træ. Som
andre lignende hører de til store Fund fra
den ældre Stenalder, da Fisk og Østers var
vigtige Fødemidler. Naar senere hen en
og anden af Bronzealderens Krigere hai
faaet nedlagt i Graven, ikke blot sit kost
bare og skønne Sværd, men ogsaa en fisk e
krog af Bronze, saa skulde man tro, at det
dengang har været som i vore Dage, at line
Folk drev Fiskeri som en Adspredelse.
Men for Handelsmanden vil det være
som et fængslende Æventyr at se, hvilken
Bolle hans særlige Dont har spillet allerede
i fjerne Tider. Tænk, at disse Metalmassei,
alt det Bronze og Guld, som ses i Museet,
Fig. 8. Lyster-
er ført ved Handelen til vort Land. Ned
tand af Træ,
Mellemeuropa, mod Øst til Ungarn og
Søv e d ^ A a i-
vestpaa endog til Island strakte sig den
ims. Spidsen g a n g
Forbindelserne fra Danmark, flere
I T \
støn-’ hundrede Guldringe, dannede af tynd, spiral-
Fig. 7. Fiske
krog af Ben,
fra Skaldyngen
ved Ertebølle.
Fuld Størrelse.