18 / 161
3 .
Om Fortidsmindernes Værd.
TV/fan hører dog ogsaa ganske anden Tale.
Der
falder Ord om, at det gamle intet er værd, og
at det saa godt kan undværes. Man har nok i sin
egen Tid og bryder sig ikke om Fortiden.
Det er dog kun enkelte, der taler saaledes; Hoved
massen a f Befolkningen staar paa den anden Side.
Det store Besøg i Museet, det at bestandig nye Sam
linger oprettes omkring i Byerne, at man saa alminde
lig slutter sig til bredlysningen af Fortidsminderne —
hvad der nedenfor skal omhandles —, at fremdeles
Museet overalt finder redebon Hjælp og Støtte, og at
man sædvanlig hellere end gerne vil høre om Old
tiden og gamle Dage, alt dette viser, at man i Alminde
lighed skatter Fortidsmindernes Værd.
Nødvendigt er det da egentlig ikke at give sig af
med de faa, der tænker anderledes. Rigtigt dog maa-
ske at gøre det; thi Daarlighed kan smitte, som det
vides. Paa nogle af dem skal der dog ikke spildes
Oid, de hører til den Slags Folk, som altid siger
imod, og de skal have Lov til at følge deres Lyst.
Men andre formaar virkelig ikke at se, at Fortiden
betyder noget. De har nok i Dagens Liv, i sig selv