NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

2. Betydning for Videnskaben.

Visselig er det Museets sidste og højeste Maal at

være til Belæring for alle, men dets første og dybeste

Bestemmelse er det at tjene det videnskabelige Stu

dium, og det første naas ikke uden det sidste; thi

før Videnskabsmanden har arbejdet, kan Lægmanden

ikke faa noget at vide. Saaledes er Museet baade

populært og videnskabeligt, og det i samme Omfang

og paa een Gang; det er kun to Sider af samme Sag,

lige vigtige og uadskillelig forbundne. Nye og rig

tigere Erkendelser kan Publikum kun faa fra Museums

manden; men denne maa have nogen at bringe sine

Opdagelser til, ellers var hans Arbejde unyttigt.

Det samme gælder nu vel egentlig al Videnskabe

lighed; men ved Studiet af de nationale Fortidsminder

er der dog det særegne, at Afstanden mellem Forsker

og Folk er ganske kort: de mødes i Museet. Her

fremstiller Videnskabsmanden sit Fund synligt og for-

staaeligt for enhver, og her kan alle gøre sig bekendt

med det. Saaledes kommer det, at der bestandig har

været et nært og fortroligt Forhold mellem Publikum

og Museumsstudiet; de kan slet ikke undvære hin

anden. Og naar de Videnskaber, der ved lange Veje

er skilt fra Folket, og som derfor maa vænne sig til

en tilbagetrukken, fornem Tilværelse, ikke sjælden

lader haant om Museumsstudiet, fordi det har et saa

folkeligt Præg, da er det vel i Grunden, fordi de med

Sorg maa misunde den store Lykke, som Museet har,

at være i umiddelbar Berøring med Befolkningen.

Hvad der nu er bragt frem ved disse Studier

gennem hundrede Aar, er det næsten vanskeligt at

forestille sig, fordi det hurtig og helt er gaaet over i

den almindelige Bevidsthed. Det bemærkes straks i

Museet; der skrives og tales om det. Snart kommer

det frem i mindre Skrifter og B lade; det mere betyde