1. Nationalmuseets Betydning for alle.
9
har efterladt. Kun drages Øjet af de lange og spidse
Riddersværd, som dengang beherskede Samfundet.
Længere fremme, i den s e n e r e M id d e l a l d e r ,
d. 14. og 15. Aarhundrede, viser den kathoiske Kirke
magt sig i al sin Pragt. Forgyldning og stærke Farver,
hvor man ser hen. Hele den Helgenvrimmel, alle de
brogede Billeder, som dengang fra Altere og Kirke
vægge beherskede Sindene. Kostbare Bispeskrud og
gyldent Alterudstyr, som engang viste sig gennem
Dampen fra de Røgelsekar, der nu er kommet til Ro
i Museets Skabe.
For de glimrende Minder om
Pavevælden staar alt det øvrige fra denne Tid langt
tilbage.
Saa atter et stort Omslag ved Reformationen.
Fra det 16. Aarhundrede af er det Kongerne og Rigets
Adel, som har fyldt Museets Sale.
En pragtsyg
Fyrstetid, det rige Kunstarbejdes Tid ser man for sig
i de udskaarne og indlagte Møbler, i al den Herlig
hed af gyldent Metal og slebne Stene, der tjente som
Udstyr paa Gaarde og Slotte. Ogsaa den rige Borger
træder nu frem; en god Del af de mange Sølvbægre
og Skeer stammer fra hans Hjem. Men alt dette er
os ikke længere fremmed. Et og andet tilsvarende er
gaaet i Arv og har været brugt indtil vor Tid; det
ses endnu i god Stand i Kirkerne, og Jernkakkelovnen,
som dengang kom i Brug, er endnu vor Husven.
To-tre hundrede Aar ligger disse Sager bag os; men
mangen en Forbindelse er endnu ikke bristet.
Vi standser ved disse Forhold og Tider, der ligger
os nær, og mindes da den lange Vej, vi har tilbage
lagt fra den ældste Stenalder gennem mange vekslende
Tider. Saare nemt, blot ved at flytte Benene og aabne
Øjnene, har vi gennemløbet vort Lands historiske
Udvikling. Vi har set Minderne fra de svundne Tider