9 / 161
1. Nationalmuseets Betydning for alle.
7
og Trisseværk. Ganske mærkelige Forhold maa der
have været hos det Folk, der i d e n y n g r e S t e n
a l d e r , d. 3. og 2. Aartusinde f. Kr., drev Agerbrug
og Kvægavl over hele Landet.
Igennem en Dør, og Stenen forsvinder. Alt er
Bronze, nu brunt og grønt af Ir; men hist og her, hvor
Metallet ikke er angrebet, ser man, at det var lyst
og skinnende som Guld. Sværd og Dolke i lange Ræk
ker, Smykker i Mængde, baade Ringe og Plader med
den fineste fordybede Tegning, Spænder og Naale, som
vi ikke gør dem smukkere nutildags. Ogsaa Arbejds-
økser af samme Metal; intetsteds noget af Jern. Og
saa Guld i Mængde, tyndt udhamret til prægtige Skaale
og formet i svære, kostbare Ringe. Pragt og Rigdom
kendetegner denne Tid. Store Høvdinge, dygtige Kri
gere, fornemme Kvinder, skulde man sige, dannede
Landets Befolkning i B r o n z e a l d e r e n . Og længe
varede dette Tidsrum ; det viser disse Masser af Bronze
og Guld, der breder sig gennem to tæt fyldte Værelser.
De rækker over et tusinde Aar, indtil efter Midten af
Aartusindet før Kristus.
Men ved den sidste Væg ser det anderledes ud.
Her begynder Jernet at vise sig, og i det næste Værelse
ses talrige Sværd, Spyd, Økser og Kedler, der nu be
standig er af Je rn , som de forud var af Bronze.
Ogsaa alt andet er forandret. Man lægger Mærke til
de smukke og fine Lerkar fra Jylland, der fylder
mange Skabe, og mellem disse staar den store, billed-
smykkede Sølvkedel fra Gundestrup. Det er de første
Aarhundreder efter Kristi Fødsel, d e n r o m e r s k e
T i d , som den kaldes, fordi Kejserne i Rom dengang
strakte deres Magt vidt over Landene.
Men den Tid kom, da Romerstaten opløstes.
Ungdomsfriske Krigerskarer strømmede i F o l k e