NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

Nationalmuseet.

og, saavidt de rækker, har de vist os Folkets Kultur.

Med dette oprindelig indførte Ord, som i det følgende

ofte maa bruges, idet det ikke kan erstattes af noget

dansk Udtryk, betegner man: Indbegrebet af alt, hvad

Tiden ved og kan, dens hele Eje af Erfaringer og Er

kendelser, af Kunster og Færdigheder. Kulturen er

Summen af alt det gennem Tiderne indvundne af

Udvikling og Fremskridt.

Det var kun Hovedpunkterne i denne Kulturens

Historie, som foran nævntes; men om alle særlige

Forhold kan der i Museet hentes lignende Oplysnin

ger. Naar der da til en Begyndelse spurgtes om, hvad

Museet duer til, saa har vi nu selv, ved at gennem-

gaa det, udfundet Svaret: til at alle og enhver kan

lære vort Folkelivs hele Udvikling gennem Tiderne

at kende paa den lettest mulige Maade.

Thi der er det særegne ved et Museum, at alle

uden Vanskelighed kan benytte det, unge og gamle,

læge og lærde, hvor de saa hører hen i Livet. Man

behøver nemlig blot at kunne se. Dette hænger

sammen med Museets inderste Væsen, som det før

blev sagt: Museet er til for at ses. For de fleste

Mennesker er dette en meget nemmere Maade at lære

paa end ved at læse eller høre. Dog er der i saa

Henseende nogen Forskel. At opfatte gennem Øjet

er en Gave, der ikke i samme Grad er alle tildelt,

saa lidt som det at opfatte gennem Øret. Ikke alle

er musikalske, og heller ikke enhver forstaar at bruge

sine Øjne i et Museum; men man kan vænne sig til

det. Sædvanlig falder det dog let for praktiske og

aandelig sunde Folk , der af Livet har lært at have

Øjnene med sig.

De er sædvanlig gode Museums

besøgere. Just for det store, brede Lag, for den tal