NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

9. Nationalmuseets Grundlæggelse og senere Udvikling. 9 1

balder og Reklame, ogsaa det, at Døren altid er

aaben for enhver, og at alle finder samme imøde

kommende Modtagelse.

Thomsen var ret egenllig Museumsmand og Sam

ler, men ikke Skribent. »Ordningen og Sammenstil

lingen i Museet var hans Forfatterskab«, som det er

blevet sagt. Han var en fremragende og ejendomme-

lig Begavelse, navnlig med et medfødt, fint og skarpt

Øje for alle Arter a f Arkæologi og Kunst. Disse

sjældne Evner var det, som gjorde, at den 28-aarige

Handelsmand blev Nyerups Efterfølger som Sekretær

i Oldsag-Kommissionen, og sandt var det, naar Nye-

rup senere skrev om ham : »Mage til ham til saadan

en Post findes ikke i syv Kongeriger.« Han maa

have været en ualmindelig handledygtig Mand, siden

han fik dannet og opstillet ikke blot den danske'

Oldsagsamling, men ogsaa de andre Stalssamlinger,

som dette nedenfor skal omtales.

Thomsens anselige og fængslende Personlighed

var paa sin Plads overalt. Der taltes om den fuld

endte Værdighed, hvormed han udførte en arkæolo

gisk Sendelse fra Frederik d. VII til Napoleon d. III.

Da Prinsesse Caroline første Gang kom i Prinsens

Palæ, efter at Samlingerne var indflyttet, ytrede hun,

truende med Fingren, til Thomsen: »Og det var Dem,

som jagede min Faders gamle Venner ud herfra« (i

Prinsens Palæ havde der hidtil været Bolig for Mænd,

som stod Hoffet nær). Men Thomsen tog Prinsessen

lempelig bagom og drejede hende mod Skabene med

et: »Her skal Deres kongelige Højhed se!« Man

skulde iagttage Thomsen i Museet om Søndagen,

fulgt af den brogede, lyttende Skare, naar han holdt

det mærkelige Stykke, som han vilde forklare, bag

paa Ryggen, medens han spændte Opmærksomheden