94 / 161
92
Nationalmuseet.
ved nogle indledende Ord, eller naar lian lagde den
store Guldring om Halsen paa en lille fattig Pige.
Der hørtes da naturligvis meget, som kun kunde siges
i Forskningens Barndom. Foroven i Dørkarmen mel
lem Bronze- og Jernalderen var ophængt en Økse, dei
er a f je r n , overtrukket med et Lag a f Bronze, og som
nu vides at være fra Vikingetiden. Her standsede Thom
sen og sagde: »Men — her er nu noget a f det allei-
mærkeligste; det viser Overgangen fra Bronze- til Je rn
alderen.« Men i en sjælden Grad lorstod han at finde
de rette Ord til enhver. En Gang, fortælles det, kom
han dog til kort. Der indfandt sig en Bonde med
en stor Kugle a f broget G las, der dengang blev be
tragtet som en stor Sjældenhed, idet den antoges at
være fra Bomertiden, medens den i Virkeligheden er
venetiansk og fra den nyere Tid. Thomsen blev
meget glad, men sagde blot: »Den skal han have en
Rigsdaler fo r« ; men Bonden havde set Blinket i Øjet
og svarede, at han vilde have det dobbelte. E fter
mange Ophævelser blev der sagt ja ; men nu skulde
Prisen være een Gang saa høj. T il sidst maatte
Thomsen rykke ud med et klækkeligt Beløb.
Og
det var knebne T ider; man var nødt til en Gang at
købe Udstillingsskabe til Museet paa Auktionen efter
en Hattemager.
Stigende var atter Museets T ilvækst i den føl
gende Periode, som var præget a f J . J . A. Worsaae
( f 1885).
F ra 1866 til 189 1 var Forøgelsen over
20,000 Numre, altsaa c. 800 om Aaret mod tidligere
c. 540. Museet blev fuldstændig omordnet, den plan
mæssige Fredlysn ing af Fortidsminderne kom i Gang,
Landets arkæologiske Undersøgelse paabegyndtes,
Kirkerne og deres Inventarium blev undersøgt og
restaureret. Men først og fremmest blev den viden-