NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

Nationalmuseet.

Sam ler- eller Museumssans, og denne er saa gammel

som Verden. Fo r at tage et enkelt stort Navn frem,

saa ejede Valdemar den Første den Kniv, hvormed den

norske Konge Harald Haarderaade i sit Fængsel i

Konstantinopel havde dræbt en Drage. Den halvt

oprustede Kniv viste Kongen ofte til sine Venner. Det

berettes ogsaa, at han udsendte Mænd, der skulde

undersøge og aftegne en gammel Runeindskrift.

Denne almenmenneskelige Sans førte allerede i det

gamle Grækenland til, at der dannedes et Slags Sam

linger a f Seværdigheder og Kostbarheder. Dette dog

ikke paa de Steder, som først havde Navn a f »Museer«.

Ordet er oprindelig græsk, og »Museion« kaldtes det

Sted, hvor Muserne dyrkedes — de Gudinder, der an-

toges at beskytte Kunst og Videnskab. Senere hen

blev der mange Steder til Musernes Tempel føjet en

Anstalt for Studium og Videnskab, og der var her et

Bibliotek. Saaledes blev et »Museion« omtrent det

samme som et »Videnskabernes Hjem«, og i denne Be

tydning var det, at Ordet blev genoptaget i den nyere

Tid, da de første store Samlinger dannedes i Italien,

om hvilke nedenfor skal berettes; de skulde være som

et Musernes Tempel, et Hjem for Videnskaben. Paa ny

indført gik nu Ordet ud overVerden og ned gennem

Tiden, saaledes at vi nu, uden at føle noget urimeligt

deri, taler om Museer i vort nordiske, kristne Land.

Det var som sagt ikke i de græske Museer eller

Musetempler, at der først dannedes Samlinger, som

havde en vis Lighed med vore Dages Museer; derimod

blev der ved andre større og navnkundigere Templer

ophobet Mindegaver og Kunstværker til Gudernes Æ re

i saadan Mængde, at disse Samlinger næsten blev for

Grækerne, hvad Museerne er for os. Senere hen,

under Middelalderen, var der tilsvarende sikre og