102 / 161
100
Nationalmuseet.
lingerne blev da forøget med hidtil ukendte Dyr og
Planter og med alle Haande Sager fra de nyopdagede
Folk. Alt ved Siden a f hinanden dannede det store
Museer.
Men det var Fyrsters og Rigmænds Sam linger og
kun bestemte for dem selv og for de Videnskabsmænd,
som de beskyttede. Den egentlige Forskn ing var endnu
i sin første Vorden. Museerne var mere til Beundring
end til Forståaelse, og hvad Oldtiden angik, da brød
man sig kun om de Tidsrum og de Lande i Syden
selv, der havde efterladt den store Kunst. Hvad der
laa længere tilbage og længere borte, uden for Italien
og Grækenland, forblev næsten upaaagtet.
F ra Italien forplantedes disse Museer til det øvrige
Europa, men jo længere bort, des ringere blev deres
Værd. Megen herlig gammel Kunst tilvejebragtes dog
i München, Wien og Dresden, der siden har været
Midtpunkter for Kunst og Arkæologi. Til os kom
deiimod lidet a f det bedste, men nok a f det ringere,
dette alene a f den Grund, at den ædle første Gen
fødelsesperiode nu var tilbagelagt, hvorefter der ind-
traadte en Nedgangstid for Smag og Sans.
Det var Kong Frederik d. I I I , som oprettede et
»Kunstkammer«, hvad der nu almindelig blev Navnet
paa saadanne Samlinger. Allerede forud var der paa
Københavns Slot meget af, hvad der dengang samledes
paa, navnlig Kunstsager og Kostbarheder, og for en
Del havde dette været samlet i et eget Værelse, det
saakaldte Drejerkammer, der paa en Maade var Kon
gens personlige Arbejdsværelse. Kunstdrejeriet var nem
lig dengang saa fornem en Beskæftigelse, at endog F y r
sterne kunde give sig a f dermed. Men et egentligt Mu
seum dannede tørst Frederik d. III. Kongen var en ivrig
Samler, der anvendte store Summer paa Indkøb i Ud-