10. De forrige Tiders Museer.
101
landet, og han arbejdede selv som Museumsmand i
sit Kunstkammer. Der paabegyndtes dernæst ogsaa i
1665 en Bygning til Samlingen, der dog først blev
fuldendt efter Kongens Død, saaledes at Opstillingen
ikke var færdig før c. 1680, henved 200 Aar efter at
Museumsbevægelsen fremkom i Italien.
Bygningen
ligger endnu ved Kristiansborg langs med Tøjhus-
gaarden, men mishandlet i det ydre, hvorimod det
indre har de skønneste gamle, i Sandhed kongelige
Sale, som findes her i Landet. Nu staar Bygningen
tom, efterat det Kgl. Bibliotek i 1906 er udflyttet.
Kunstkammeret var i øverste Etage. I et langt
Galleri gennem hele Bygningen var der ophængt Male
rier, og langs med dette var der 5 Museumssale, hvis
Indhold angives a f deres Betegnelser: Heltekammeret,
Antikvitetskammeret, det indianske Kammer, Artificiel-
og Naturaliekammeret. Desuden var der et lille Mønt
kabinet og et saakaldet Perspektivkammer. Man ved
i øvrigt nøje Besked med Kunstkammeret a f store trykte
Beskrivelser, den første fra 1696.
Det var altsaa en stort anlagt Fyrstesamling, som
de andre i Datiden, bestemt til at indeholde alle mulige
Sager og beregnet paa at tjene Videnskaben, der endnu
ikke magtede sin Opgave, og Kunsten, der nu var i
Dalen. I Stedet for herlige gammel-romerske Marmor
værker fik Kunstkammeret alle Haande Kunstlerier i
Elfenben ; Malerierne var oftest ikke a f de store Mestre,
men a f de smaa. Sikkert nok skylder man Frederik d. III
megen Taknemlighed for, at han oprettede Museet, de
følgende Konger for at have forøget det, og endelig
opløst og fordelt det til alle de nu bestaaende Stats
samlinger, som har faaet ikke lidet a f deres bedste
Indhold fra Kunstkammeret. Men i det gamle Mu
seum dannede dette en meget broget Samling, uden