NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

102

Nationalmuseet.

Plan og uden Orden, godt og daarligt mellem hin

anden og deraf saare meget, der vel kunde vække

Forundring, men ikke den Beundring, som vi endnu

føler for de tilsvarende Samlinger i Italien. Vort Lands

egen Fortid forsømtes ganske; det v a rd e t fremmede,

som søgtes. En Del Danefæ kom vel til Kunstkamme

ret, som det forud er omtalt S. 76 ; lier var det frem

deles, at Guldhornene opbevaredes, indtil de blev bort-

stjaalet og indsmeltet 1802. Der fandtes ogsaa nogle

danske Bronzesager og Stenøkser; men de kunde ikke

fremme Studiet, og med Sager fra historiske T ider stod

det ikke bedre. Der var f. Eks. i Kunstkammeret en hel

Række Genstande, som henførtes til Biskop Absalon,

Bispestave, Sværd, Signet, Drikkehorn, Skrin, Silke

sko o. s. v., ja , endogsaa en Hovedskal og Knogler;

det var vistnok alt hidbragt fra Sorø; men det ved

kom ikke Absalon, saaledes som de pyntelige A fb ild

ninger i Museumsværket angav.

Ikke for at holde sig op over svundne Tider,

hvad der jo altid er let nok, men for at vise, hvad

man dengang skattede som mærkelige Museums

genstande, kan som enkelte Eksempler blandt mange

nævnes: Gevirerne a f to Kronhjorte, der ved en Kamp

mellem Dyrene i Klosterris Skov var blevet saaledes

indfiltret, at de ikke kunde skilles ad — et Stenbrød,

dei havde været opbevaret i Rønne Kirke, og som

stammede fra en Bagning 159 2 , da Konen straffedes

for sin Haardhed mod en Tigger ved, at Brødene blev

til Sten,

et Stykke Hovedhud med Haarene, som

var blevet afrevet ved et Slagsmaal mellem to Per

soner i Helsingør. Men der opbevaredes ogsaa to

Marmorhoveder, som har hørt til navnkundige Bil-

ledrækker, der prydede det stolteste Tempel i den

græske Oldtid, som endnu ligger paa Borgklippen