men navnlig Mennesker har beredt Vanskeligheder,
hvorledes der maatte bies og nøjes, indtil der mellem
alle disse Forhold og Mennesker viste sig Aabninger,
hvorigennem man kunde kile sig frem , kan ikke alt
her fremstilles. Men i de store Træk maa det dog
angives, hvorledes Museets videre Udvikling gik for
sig, hvorledes vore to skabende Museumsmænd, Thom
sen og Worsaae, har flyttet og ordnet og formet, saa
at endelig alt det blev samlet og fast forbundet, der
nu sammensætter vort Nationalmuseum.
Da Kunstkammeret opløstes i 18 2 1, skulde der gøres
noget ud af, hvad det indeholdt a f godt: dels Sager
fra fremmede Verdensdele, især fra Grønland, dels
græske, romerske og ægyptiske Genstande, dels ogsaa
danske Oldsager, navnlig Danefæ. Disse sidste kost
bare Sager turde man ikke betro til den lille, nye Old
sagsamling, der bestod siden 1806, og hvad det øvrige
skulde blive til, stod ikke klart.
Men den samme
Mand, nemlig Thomsen, som raadede for den unge
Samling, fik i 1839 ogsaa de gamle Kunstkammer-
Sager under sig. Der var blevet købt en privat E jen
dom til dem ude i Byen, i Dronningens Tværgade,
og der skulde de ordnes som et eget Museum. Meget
morsomt er det i Grunden, at dette kom til at hedde
»Kunstmuseet«. Saa lidt vidste man, hvad det skulde
være for et Museum, at man ikke kunde finde paa
et nyt og betegnende Navn. »Kunstkammeret«, som
man havde opløst, blev kun til »Kunstmuseet«. Og
Ordet »Kunst« er blevet hængende paa senere. I den
øverste Forvaltning og i Finansloven henregnes endnu
den Dag i Dag Nationalmuseet til »Kunstsamlingerne«.
Denne Betegnelse er et sidste, ærværdigt Minde om F re
derik d. I I I ’s Museum, men burde dog fjernes, idet et
urigtigt Navn vækker urigtige Forestillinger. National
1 1 .
Nationalmuseets Dannelse gennemført.
105