109 / 161
11. Nationalmuseets Dannelse gennemført
10 7
samling« kunde udgaa a f Kunstmuseet, da dette i
samme Aar blev ophævet. Dets Indhold var altsaa
gaaet over til tre kulturhistoriske Samlinger, der var
ordnet efter samme Plan.
Imidlertid var der foregaaet noget, som var a f
største Betydning. Straks efter Indførelsen a f den frie
Forfatning tog Rigsdagen sig a f de offentlige Sam lin
ger. Det besluttedes i 1849 ligefrem, at det gamle
Prinsens Palæ skulde være »Opbevaringssted for
Statens Sam linger og Museer«. Ikke blot fik de hid
til nærmest hjemløse Samlinger saaledes endelig deres
eget Hus, men de forenedes under samme Tag, hvor
ved den senere Sammensmeltning i »Nationalmuseet«
forberedtes. En lykkelig Tanke var det ogsaa at vælge
den smukke, gamle Bygning, der passede saa godt for
de historiske Samlinger.
Hvad vor første Rigsdag
vedtog til Held for Samlingerne, er der al Grund til at
fastholde for Fremtiden.
De kom saa dragende, først den etnografiske
Sam ling og den senere Antiksamling i 1850, den danske
Samling 1854 og endelig 1867 Møntsamlingen, der tid
ligere havde været paa Rosenborg Slot, som det neden
for skal omtales (S. 138). Alle Statens Samlinger af
arkæologisk, historisk og etnografisk Art var saaledes
opstillet ved Siden a f hverandre i samme Bygning.
Det beslægtede havde fundet sammen, og der var
dannet en stor Helhed, som Worsaae udtalte det i
1884, hvori den danske Samling var Midtpunktet, de
andre sideordnede Led, dels til sammenlignende, dels
til særligt Studium. Historikeren A. D. Jørgensen skrev
i 1883, »at disse Samlinger danner en stor Helhed,
som med Rette vilde kunne fortjene Navn a f National
museum«.
Dette Navn fik de i 1892, idet de ved kgl. Re