86
Nationalmuseet.
han skrev senere i sit »Levnetsløb«, at saa fast over
bevist, som ban for Resten var om, at det var en
god Sag, ban havde at føre, saa maatte han dog til-
staa, at han kun ansaa Projektet for et fromt Ønske,
hvis Virkeliggørelse ikke var at vente. »Hvor over
rasket maatte jeg altsaa blive, da det viste sig, at
jeg havde berørt en Streng, som gav Genklang i alle
Dannemænds Hjerter.« Man begyndte nemlig at til
sende ham Oldsager; de første kom i Oktober 1806
fra Provst Scliade paa Mors. »Det kan ikke andet
end inderlig røre enhver tænkende dansk Mand«,
saaledes skriver han til Nyerup, »at erfare vore Old
sagers uheldige Skæbne. Gid der dog snart maatte,
efter Deres Plan, tænkes paa at indrette et National
museum. Med første Skibslejlighed giver jeg mig den
Frihed at anbefale Dem Resten a f mine Oldsager.«
• Hvad der saaledes indkom, anbragte Nyerup paa
Universitetsbiblioteket, hvor han var ansat, og arbej
dede saa ufortrøden videre. I Begyndelsen a f Aaret
1807 skrev ban i en Avis om et Besøg i København
i Aaret 1837 — altsaa tredive Aar frem i Tiden, og
heri hedder det, at »en a f de slørste Mærkværdig
heder i Kongestaden, som først og fremmest bør
nævnes, er det danske Nationalmuseum. En hel
Række Værelser paa Slottet er indrømmet dertil.
For 30 Aar siden foreslog Nyerup i sin Bog om
Fædrelandets Mindesmærker fra Oldtiden denne
skønne Idé. Længe har det varet, førend den blev
realiseret — — men nu,den er udført, ligner den
en stolt E g , der vokser langsomt og blomstrer desto
længere.
Danske Hædersmænd kappes om at for
herlige dette Museum; frivillig frembærer enhver sin
Skærv paa Nationalhæderens Alter; hvad der fordum
laa adsplittet i enkelte Mænds Gemmer, skjult for