NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

8. Danefæ-Bestemmelsen og dens Anvendelse.

Kyst paa samme Dybde; men en sjælden Halsring

kom op paa Aalejernet, til en Værdi a f 279 Kr. Ny

lig gled Fiskerbaaden hen langs Kysten af Fæmø,

100 Al. fra L an d ; da saas et mærkeligt Hængesmykke

a f Guld liggende blankt paa Sandbunden under 4 Fod

Vand.

Naar liere er delagtige i Fundet, kan det have

sin Vanskelighed med Fordelingen a f Godtgørelsen.

E t mindeligt Forlig opnaas dog altid, selv naar Sagen

er indviklet. I Foraaret 1902 kom saaledes en T je

nestedreng i Gudme, mellem Nyborg og Svendborg,

kørende med Harven op mod Enden af Marken, hvor

Husbonden og en Nabo stod. De saa, at Harven

slæbte, og sagde derfor til Drengen, at den skulde

lettes. Baade han og Naboen tog saa fat, hver paa

sin Del a f Sæddækkeren. Husbonden bemærkede nu,

at der hang noget paa Tænderne a f den Harvedel,

som Drengen lettede, og sagde, at han skulde tage

det af, hvad Drengen gjorde, idet han udbrød: »Hvad

er dette«. Husbonden fik det saa og sagde: »Det er

Guld«; Naboen vaskede det i Mergelgraven. Saa

rejste Husbonden med det ind til Nationalmuseet;

tbi det var et helt Bundt svære Guldringe, en af

Størrelse som en Armring og 5 andre ophængte paa

den; Værdien var 12 10 Kr. Enighed om Fordelingen

opnaaedes først, da Sagen kom for Amtmanden. Be

løbet deltes lige mellem Husbonden og Drengen, men

saaledes, at den første skulde give Naboen en Kvie

til Værdi 140 Kr., som han straks paa Marken havde

lovet ham i sin Glæde over Fundet, og dertil 10 Ivr.,

og a f Drengen skulde Naboen have 60 Kr.

Besværligere blev Sagen ved Fundet fra Broholm

i Nærheden a f Svendborg, det største danske Guld-

lund, med 3 vægtige Halsringe og benved 50 mindre

S o p h u s Miiller: Nationalmuseet.