8. Danefæ-Bestemmelsen og dens Anvendelse.
79
Dette Oldtidsguld fra vor egen Jo rd har noget
særlig tiltrækkende ved sig; det er i Sandhed Arven
fra Forfædrene, samlet ikke blot ved Kamp, men og-
saa ved Købmandsmod og Snildhed. Dette er det
Guld, som deres Hjerte hang ved, den tykke, vredne
Guldring, der i Bronzealderen vandt sig om Krige
rens Haandled, alle disse parvis fundne Spiralringe,
der samtidig var Kvindernes Smykke. Saa er det
smukt i Farven dette gamle Guld, ganske anderledes
end det moderne. Ogsaa er det ikke sjælden det
reneste og fineste Guld, som nu ikke anvendes. En
stor Halsring fra Havnsø, nordvestlig paa Sjæl
land, er finere end Dukatguld og har en Værdi af
1796 Kr. En anden Ring, fra Strib Jernbanestation,
er a f næsten rent Guld, til en Værdi e f 437 K r.;
den indeholder kun 5 Dele uædelt Metal mod 995
Dele Guld.
Saadant Guld har Oldtidslød, og Æventyret hæn
ger ved det, naar det findes. Som da en meget fat
tig, hæderlig Mand med et jordløst Hus fik Lov af
Gaardinanden til at grave lidt Tørv i Lavindsgaards
Mose, ved Sanderumgaard paa Fyen, og saa fandt
1 1 Guldskaale til en Værdi a f 2200 Kr. E ller da den
11-aarige Vogterdreng ved Hillested i Stevns slog til
Maals efter en »Skorsten«, som han havde lavet sig
til Tidsfordriv mellem Gæssene, og saa, da han kom
løbende for at stille Stenene op igen, fik Foden ind
i noget, hvorved han faldt: det var en herlig, 12
Tommer vid Guldring, hvortil intet Sidestykke haves i
Museet; den havde en Værdi a f 545 Kr. Eller da den
kloge Gaardmandskone i Greve, ikke langt fra Køge
Bugt, saa, at Lærlingens Pibekradser var a f det pure
Guld. Den var gjoit a f en lang, smukt udarbejdet
Guldstang, der var oppløjet paa Gaarden. Engang