78 / 161
76
Nationalmuseet.
Sølv, Metal og anden Skat, som ingen sig vedkender,
tilhører, som Danefæ, Kongen alene, saa bevilges dog
til Opmuntring for de Undersaatter, som noget saa-
dant opdager, at hvo som tinder gamle Mønter og andet,
som formedelst dets Æ lde eller særdeles Beskaffen
hed a f nogen Rarhed kan anses, skal, imod at samme
til Rentekammeret behørig indsendes, derfor a f Kon
gens Kasse nyde efter dets Værd fuldkommen Be
taling«.
Hermed fik Danefæ-Bestemmelsen den Form , som
senere har været gældende; den sigter ikke blot til
Værdimetal, men navnlig til Sager, som har Betyd
ning ved Æ lde og Sjældenhed, og at just dette menes,
fremgaar yderligere deraf, at der tilsiges Finderen
fuld Betaling.
Saa længe det gamle Kongelige Kunstkammer
bestod, gik Danefæet fra Rentekammeret til denne
Sam ling; men efter dens Ophævelse og efter at alle
de Oldsager, den indeholdt, og ogsaa Danefæet var
indlemmet i Nationalmuseet, indsendes Fundene d i
rekte hertil. Sager a f Guld og Sølv vurderes a f Mø nt
og Stadsguardeinen, og Beløbet tilstilles Finderen fra
Museet, med et passende Tillæg efter Fundets arkæo
logiske Betydning og efter alle nærmere Forhold.
Den store Sølvkedel fra Gundestrup, der fandtes 189 1,
bestod udelukkende a f Værdimetal til det betydelige
Beløb a f 118 8 K r.; dette udbetaltes med et Tillæg a f
100 Kr. Solbilledet fra Trundholm, fremdraget 1902,
var overvejende a f Bronze, medens Guldet kun havde
en Værdi a f 80 K r.; der udbetaltes da til Finderen
ialt 500 Kr.
F ra det Kongelige Kunstkammer modtog Natio
nalmuseet i 1844—45 omtrent 100 Stykker Danefæ;
men herimellem var intet ældre end Kristian d. IV.