84 / 161
82
Nationalmuseet.
Stykker a f Guld til en samlet Værdi a f 7001 Ivr. Der
blev pløjet paa Broholms Hovmark i April Maaned
1833. Ved en af Plovene kørte en Dreng Hestene,
medens en Karl førte Ploven. De var begge i Tjene
ste hos hovpligtige Bønder. Ploven stødte da mod en
a f Halsringene, og ved den paafølgende Omgang kom
de to andre store Ringe frem. De vakte jo Opmærk
somhed — paa den Kgl. Mønt blev de senere ansat
til en Værdi a f 5180 Kr. — og Ladefogden gik hjem
paa Gaarden med dem til Besidderinden, Enkefru
Sehested. Straks derefter kom Fruen tilstede paa
Marken og lod foretage en Eftersøgning, hvorved alt
det øvrige blev fundet.
Men paa Vejen til Gaarden havde Ladefogden
delt en a f Ringene med en Gaardmand, som han
mødte. Siden henlagde han sit Stykke i en Vogn
port, vistnok for at komme a f med det; her blev det
fundet, og saa kom ogsaa Gaardmanden med sit
Stykke. Men hvorledes Godtgørelsen for Danefæet
skulde fordeles, kunde man ikke blive enig om. Paa
Drengens Vegne gjorde hans Værge Fordring paa en
stor Andel, idet Drengen først skulde have set og
haft Haanden paa en af de to sidstfundne Ringe,
medens Karlen paastod, at han alene havde stødt dem
begge op med Plovkæppen. Det kom til en Proces,
der først endte i 1836 med et privat Forlig, hvorved
Drengen fik 1000 Kr. og Karlen 1400 Kr., medens Resten
tilfaldt Besidderinden. Naar man nu gennemlæser
de lange Procesakter, faar man det Indtryk, at Dren
gens Part var for stor, men Karlens meget for lille.
I alt Fald synes det klart, at selve de to Findere burde
have faaet hele Værdien a f de tre store Ringe.
Som det er set ved alle de her anførte Tilfælde,
kommer Guldet altid uventet; det er Lykken , som