8. Danefæ-Bestemmelsen og dens Anvendelse.
77
Hvad der lidligere var indsendt lil Kongerne som
Danefæ, maa være indsmeltet. Meget maa ogsaa være
gaaet tabt ved, at det fra 16 7 1 af hørte til Grevernes
Privilegier at modtage, hvad der fremkom paa deres
Grund, en Forret, der bortfaldt ved Grundloven. Saa
vidt vides, opbevares der nu paa Grevskaberne kun
et eneste vigtigere Stykke, en Haandledsring a f Sølv
fra Vikingetiden paa Brahesminde. E t prægtigt Hals
smykke med Kæde, Perler og Hængeprydelser a f Guld
blev fra Grevskabet Bregentved skænket Museet 1809;
det var det første Guldfund, der indkom til det unge
Museum.
Først fra Kunstkammerets Oprettelse under F re
derik d. III blev Danefæ bevaret i denne Samling;
men mangt et Fund blev vistnok hemmeligholdt i
det 18. Aarhundrede. Det kan siges, at Danefæ-Be
stemmelsen ikke fik fuld Gyldighed før ved National
museets Frem vækst; men siden da kan det sikkert
antages, at intet er gaaet tabt. Atter paa dette Punkt
har Befolkningens Hengivenhed for Museet været det
afgørende; men naturligvis har ogsaa den stigende
Oplysning og klarere Retsfølelse indvirket.
Som alt nævnt maa ikke blot Værdimetal og
egentlige Kostbarheder, men ogsaa sjældne og mærke
lige Sager fra Oldtiden og fra gammel historisk Tid
henregnes til Danefæ. Dog har Museet kun overfor
den første Art a f Sager hævdet Lovens Bestemmel
ser, og det fuldt ud, ogsaa med Hensyn til Genstande,
der kun for en ringe Del bestaar a f Guld og Sølv,
anvendt som Belægning eller til Ornamenter. Ingen
andre Sager er blevet krævet som Danefæ, men dette
nærmest fordi det aldrig har været nødvendigt. Man har
foretrukket ikke at anvende Loven, idet Sagen altid
under den almindelige Velvilje overfor Museet har