76 / 161
74
Nationalmuseet.
beherskede Sindene, kunde blive efterstræbt, er vel
forstaaeligt. Der er da ogsaa i den ældre Middel
alders Skrifter mangen en Beretning, som minder
herom. Om Odin siges der, at han vidste, hvor
Skatte laa skjult, og udførlig fortælles der om Høj
brud, hvorunder der maatte kæmpes med den døde,
før Skatten kunde hæves. Denne vovelige Færd
kunde endog bringe Ransmanden Berømmelse; men
at den dog ogsaa bedømtes paa anden Maade, viser
det, at Frode Fredegode forbød Højbrud under L iv s
straf.
Vistnok er saare mange Gravhøje saaledes blevet
udplyndret i Oldtidens Slutning og vel især i den
ældste Middelalder; mangt et fuldstændig sammen
skredet og tilvokset Skaar tværs over Toppen gaar
vistnok saa langt tilbage, og der er da ogsaa under
tiden ved Museets Udgravninger fundet bestemte Be
viser herfor. Paa Bunden af en mægtig Gravhøj stod
en Egekiste, i hvis Laag der var hugget et Hul, og
indeni fandtes den Krogkæp, hvormed Værdisagerne
er blevet raget sammen, derimellem Sværdet, me
dens Skeden endnu laa der, to store Trækar og andet,
som blev forsmaaet af Gravrøverne. Ja , endog den
ene af Jellingehøjene, der til alle Tider har været
kendt som Hvilested for kongelige Herskere, fandtes
jo saaledes udplyndret, idet de svære Loftsbjælker i
Kammeret var overhugget. Og om dette Højbrud var
der ingen Erindring; det maa være foregaaet i den
ældste Middelalder.
I denne Tid, da ingen religiøse Forestillinger
længere kunde beskytte Gravhøjene, men maaske alle
rede tidligere, maa de Bestemmelser om Danefæ have
fæstnet sig, som findes udtalte i vore ældste middel
alderlige Lovbøger. I Valdemar Sejrs Jydske Lov,