fredede i de sidste
10
Aar. Men mange gode Tals
mænd har Sagen ogsaa haft i Aarenes Løb, blandt
disse navnlig Oberstløjtnant S ø e g a a r d og Forfat
teren J o h a n S k j o l d b o r g , der endnu er National
museets trofaste og energiske Hjælpere.
Jævnsides med Fredlysningen er et andet stort
Arbejde blevet fremmet, nemlig Eftersynet af samt
lige Fortidsminder i Landet. For at vide, hvad der
helst maalte fredes, skulde egentlig alt forud kendes;
men overhovedet var det nødvendigt endelig engang
at tilvejebringe fuldstændige Oplysninger om alle be
varede Fortidsminder, lige fra Stenalderens Affalds
dynger til de gamle, historiske Gaarde og Kirkebyg
ningerne med deres Indhold. Allerede under Kristian
d. IV og flere Gange senere blev det forsøgt at ind
samle disse Oplysninger, og atter ved Nationalmuseets
Stiftelse for hundrede Aar siden blev der taget fat
herpaa. Men bestandig vidste man ingen anden Vej
at gaa end at paalægge Præsterne at foretage Efter
forskninger og indsende Beretninger. Dog, hvad der
saaledes tilvejebragtes, blev baade ufuldstændigt og
lidet tilfredsstillende; thi Kundskaber og Tid slog ikke
til ved dette Arbejde, der jo laa ganske uden for Præ
sternes Gerning.
Overhovedet maa det siges, at en virkelig
brugelig Beskrivelse af samtlige Landets Fortids
minder ikke kunde tilvejebringes før ned imod vor
Tid; der maatte først være dannet et Grundlag af al
mindelig Kundskab — der maatte foreligge gode og
udførlige Kort, som vi nu har dem i Generalstabens
Maalebordsblade — der maatte være hurtige og bil
lige Befordringsmidler o. s. v. Da Tidens Fylde var
der, kom ogsaa Sagen i Gang. Fra
1873
af har Natio
nalmuseet aarlig udsendt sagkyndige Folk, der har
7. Fredniugsværket og Landets arkæologiske Undersøgelse. 7 1