71 / 161
lighed hos dem, som ejer Jorden i Danmark, fra den
største Besidder til den mindste Husmand. Thi dem
har man at takke for, at tiere Tusinde Fortidsminder
ligger værnede for alle kommende Tider. Smaat be
gyndte det, nu just for
100
Aar siden, med et lille
Antal særlig mærkelige Monumenter. Saa kom de %
store Jordejere og bandt sig frivillig til at bevare alt,
hvad der fandtes baade paa Hovedgaard og Gods.
Men rigtig Fart tog det først, da Gaardejeren og Hus
manden kom til, og især i de senere Aar. Foruden
alt hvad der ligger paa Statens Jorder, beløber An
tallet af fredlyste Monumenter fra Oldtiden sig ved
Udgangen af Aaret
1 9 0 6
til
4 6 6 5
, og heraf er
3 24 3
tilkommet i Løbet af de sidste
16
Aar.
De som endnu betænker sig, vil komme med efter-
haanden — i alt Fald Sønnerne. Thi et mægtigt Eks
empel til Efterfølgelse giver, hvad der allerede er ud
rettet. Bedre og bedre forstaar man Betydningen af,
at hver Egn bevarer sine Minder. Det mærkelige i, at
Oldtiden gennem dem strækker sig ned indtil vore Dage,
kommer til at staa klarere. Bestandig nødigere ser
man de Minder fjernede, der hører til paa den Jord,
man har kær. Det er en modtagen Arv, som man
ikke vil forøde. Men at det er et stort Oiler, som
bringes, er klart, naar man saaledes binder sig selv
og senere Ejere, selv om det kun er til ikke at øde
lægge. Og man er i Tvivl, om Offeret er størst hos
Husmanden, hvor en eneste Høj ligger paa den knappe
Jordlod, eller hos Lensgreven paa Bregentved, hvor
de
25
fredlyste Høje breder sig ind paa Plænerne
foran Slottet. Det er vel saa, at naar baade den
første og den sidste lader Granitstenen med Frednings
mærket F M (Fredet Mindesmærke) sætte paa deres
Grund, da maa man beundre begge i samme Grad.
7. Fredningsværket og Landets arkæologiske Undersøgelse. 69