NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

Nationalmuseet.

indløber; hvor indtrængende og stærke, det vil skøn

nes a f nogle tilfældig valgte Eksempler.

Fra Tjæreborg: »I mange Aar har jeg med Sorg

set paa Ødelæggelsen af vore smukke Gravhøje. Hist

og her er der skredet ind mod Vandalismen ; men i

Reglen fortsættes Ødelæggelsen, og i de sidste

2 0

Aar

er mange forsvundet her paa Egnene.

Fra Fredericia: »Der er 1 1 Høje, og disse til

hører Sognefogden. Han oplyste mig om, at en Be

drager for nogle Aar siden henvendte sig til ham og

opgav at være udsendt af Museet. Han fik Tilladelse

til at grave ud, men forsvandt med Byttet efter at

have udgravet alle Højene paa

nær. Jeg synes, at

sligt Hærværk er skandaløst«.

Fra Drammelstrup: »Tillad at jeg henvender mig

til Dem angaaende en Vandalisme, der er ved at fore-

gaa her paa Egnen, og som næppe burde ske i vor

oplyste Tid. Et Par Arbejdere har i disse Dage været

ved at udgrave en Høj — kun for egen Fortjenestes

Skyld — for at kaste de fundne Sager paa Mar

kedet og muligvis i fremmede Opkøberes Hæn

der, og derved gaar jo det videnskabelige Udbytte

tabt«.

Fra Herning: »Det er forResten ærgerligt og harme

ligt, som vore Gravhøje bliver ødelagt, ikke mindst

ved, at omstrejfende Personer — jeg er stærkt

fristet til at kalde dem Gravrøvere — rejser om

kring og faar Lov til at grave i Gravhøje, og

hvad disse Personer saa finder, gaar jo tabt for vore

Museer«.

Fra Asbo: »Det er desværre meget almindeligt her

omkring, at man overlader til Spekulanter at rode i

Gravhøjene. Hvad der findes paa den Maade, gaar

gerne helt tabt for Landet, og vedkommende Ejer