NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

Nationalmuseet.

Aarhus. Skelettet er her vel bevaret. Det ligger paa

højre Side med Benene stærkt optrukne og ligeledes

med Armene bøjede, saa at Hænderne synes at gribe

efter det Lerkar, der staar tæt foran Hovedet. Lidt

derfra staar et helt Sæt Mad- og Drikkekar, og foran

dem ses en Mængde Dyreknogler. En lang Jernkniv

til Brug ved Maaltidet ligger oven paa dem. Neden

for, ved Fødderne, staar det store Fad, der var Be

holder for Drikken, og inden i det en Skaal, hvor

med der østes op. Et tydeligt Billede af, hvorledes

den døde anbragtes liggende til Bords og næsten i Færd

med at nyde de fremsatte Mad- og Drikkevarer.

Vi vilde anføre Eksempler paa det fine og smaa,

der fremkom ved Museets Undersøgelser; men smaat

er det egentlig ikke, at der kan vises et saa talende

Billede af Hedentiden. Og saaledes med det øvrige.

Hastig set kan det kaldes smaat; men det kan dog

være særdeles betydningsfuldt. Det kunde saaledes

tænkes endelig at være ret ligegyldigt, om man fandt

de ovenomtalte mørke Skygger i Sandet a f Stenalders

folkene, eller de ikke var set. Men tværtimod: da

de først var paavist, saa kunde man angive, hvor

ledes Gravudstyret havde sin faste Plads, forskelligt

for Mand og for Kvinde; de gravlagdes i modsat Ret

ning. Og saa kom den mærkelige Erkendelse, at een

Mand og een Kvinde laa sammen i en fælles Grav

eller hver for sig i to tæt ved hinanden liggende

Høje. Altid een Mand og een Kvinde; der var da Een-

gifte allerede i Stenalderen. Som Flerkoneriet hørte

hjemme i Østerlandene fra de fjerneste Tider, saa

ledes Eengifte i vore nordlige Egne. Saa vigtigt et

Bidrag til Forstaaelse af Menneskelivet gav de fine,

mørke Spor i det jydske Sand.

Vi skal dernæst nævne noget a f det omfattende