59 / 161
6. Sagkyndig Undersøgelse og skamløs
Højødelæggelse.
»TVTaar Landmanden pløjer, saa høster Arkæologen«,
^ det er et gammelt Ord i Museet. Men for at
høste maa han naturligvis ud i Marken og have Red
skaberne med, og til dette som til andet Høstarbejde
skal der dygtige Folk, som forstaar sig paa det. Med
andre Ord: for at Fundene skal komme ordentlig
frem, maa der undersøges baade med Omhu og med
Kyndighed. Her maa Fagmanden til, om ikke det
hele eller det halve skal overses eller ødelægges —
det er jo ikke blot Oldsager, der graves efter, men
snarere efter al den Forstaaelse af Oldtiden, som lig
ger dækket af Muld og Tørv, i Ler og Grus. Der er
desværre Eksempler nok paa, hvad der gik tabt, fordi
Museet ikke i rette Tid kom til at undersøge og op
tage. Hellere skal dog nævnes noget af, hvad der
er fundet, fordi alt gik, som det burde. Først lidt af
det fine og smaa.
Før Museet ret begyndte at grave — det er ikke
15
Aar siden — antoges det, at Stenalderens Grave
altid var bygget af store Sten, i Form af Dysser,
Jættestuer og Kister. Hele Midten og Vestsiden af