63 / 161
og store, der er fremkommet, efter at Gravningerne
er kommet i Gang.
Først da Skaldyngerne blev ordentlig undersøgt
i
1 8 9 3
—
9 8
, skaffedes egentlige Beviser til Veje for
de store Tidsafsnit, den ældre og den yngre Stenalder,
med al deres Forskellighed. Der er talt herom S.
3 9
.
De nys omhandlede jydske »Enkeltgrave« fra
Stenalderen, der nu er undersøgt i stort Antal, har
vist, at Midt- og Vestjylland, tværtimod hvad tid
ligere antoges, har haft en egen, højtudviklet Befolk
ning i den yngre Stenalder.
De dybtliggende »Lerkargrave« fra Jernalderen,
der ikke har noget Kendetegn i Markfladen, er op
daget — paa en enkelt Gravplads endog halvandet
Hundrede tæt ved hinanden. Som den ovenfor S.
59
omtalte viser de stedse den døde i sin Pynt med en
hel Opdækning foran sig.
Bopladserne fra de forskellige Tidsafsnit er fun
det, om hvilke tidligere intet var hørt, med Affalds
lag, hvori Titusinder Skaar af mærkelige Lerkar.
Oldtidens stenlagte Veje over Moser er fremgravede,
nu dækkede af Tørv, der har beskyttet de Vaaben,
som efterlodes fra Kampe ved Overgangsstederne. Et
helt Tidsafsnit i den første Jernalder er aabnet, med
ejendommelige Gravminder og med den ypperste
Lerkarindustri, som fandtes i vor Oldtid.
Her kan ikke nævnes det meget, der allerede har
fyldt en Række af Skrifter, og som vil fylde mange
flere. Nationalmuseet er blevet beriget med Tusinder
af Sager, og vor Kundskab om Oldtiden er mægtig
udvidet. Og alt dette siden
1 8 9 3
, da Museet begyndte
de større Gravninger.
Det var et Vendepunkt i Nationalmuseets Historie,
og som det skete, var det et smukt Vidnesbyrd om
6. Sagkyndig Undersøgelse og skamløs Højødelæggelse. 6 1