65 / 161
6. Sagkyndig Undersøgelse og skamløs Højødelæggelse.
63
»Vi nærer den sikre Overbevisning, at Museet ikke
forgæves vil henvende sig til den danske Regering og
Rigsdag«.
Denne Udtalelse havde
4 0 0
Underskrifter.
Og den hjalp. Der opnaaedes fra
1893
af en aar-
lig Bevilling paa
1 0 ,0 0 0
Kr., og hermed begyndte
Undersøgelserne. Nogle af Hovedresultaterne er nævnt
ovenfor; om det store Antal af Oldsager, der siden
da er indgaaet i Museet, skal tales S.
9 4
. Det kan
forstaas, at en ny og rig Udviklingstid begyndte for
Nationalmuseet og Oldforskningen.
Men allerede fra
1 90 4
af blev Bevillingen nedsat
med
2 0 0 0
Kr. — fordi Landet ikke havde Raad til
at udrede Beløbet. Der synes slet ikke at have været
Tvivl om den Ting; ingen Bemærkning faldt derom
i Folkets Raad.
Stakkels, fattige Larid, maa man sige, der ikke
kan fortsætte med en Bevilling, der i Udlandet er
blevet betegnet som »meget beskeden«. Tilmed bliver
jo Beløbet omsat i Værdier, der ligger i Folkets
Skatkammer, som Museet med Rette kan kaldes.
Pengene bliver i Landet, idet de gaar til Rejser,
Arbejdsfolk og Erstatning for Ulempe paa Jord og
til Godtgørelse for de fremdragne Oldsager. Tbi selv
følgelig maa Ejerne ikke have Tab af, at der graves
paa deres Grund, og Værdien af det fundne skal ud
betales.
Med det nedsatte Beløb har det ikke længere
været muligt fuldt at overkomme alle Henvendelser
til Museet om at foretage Undersøgelser, skønt det
dog burde være saa, at intet vigtigere Fortids
minde forsvinder uden at blive tilbørlig undersøgt.
At dette ogsaa er den almindelige Mening, det viser de
mange Klager over Højødelæggelser, der bestandig