NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

Nationalmuseet.

den almindelige Interesse for Museet. Fra en stor

Kreds af Landets bedste Mænd rettedes der en Op

fordring til Museet om at søge Statsmidler til at fore

tage Udgravninger, hvor nødvendigt var. »Det frem

adskridende Agerbrug«, hedder det, »medfører, at ikke

alle Fortidslevninger kan bevares, og man bliver da

overalt i Landet med Sorg Vidne til, at Oldtidsmin

der forsvinder, uden at der bevares af dem det, som

dog kunde og burde reddes:, de Oldsager, de inde

holder, og Beretningen om deres Ydre og Indretning.

Vi erkender fuldt ud, at Museet ogsaa paa dette Punkt

har ydet alt, hvad der stod i dets Magt; men lige saa

klart har det været os, at de Midler, som staar til Raa-

dighed, langtfra strækker til.

»Dag for Dag jævner Spaden Fylden fra Højene

ud over Marken; Ploven skærer gennem Urnen paa

Oldtidens Gravplads. Dyssen bliver ryddet og Borg

volden udjævnet, uden at Stedet forinden er blevet

underkastet en sagkyndig Undersøgelse, fordi Midlerne

til at foretage Udgravninger for ikke var til Raadig-

hed. Saaledes udrives jo samvittighedsløst de Blade

af den eneste Bog, som indeholder Kundskaben om

vore Forfædres L iv og Færden, og Skaden vil senere

aldrig kunne udbedres.

»Denne sørgelige Ødelæggelse af vore Fortidsmin

der i stort Omfang uden forud foretagen Undersøgelse

bør sikkert ikke finde Sted.

»I Erkendelse heraf er det, at vi undertegnede,

som kun er faa blandt de mange, der tænker som

vi, herved tillader os indtrængende at rette den Op

fordring til Nationalmuseet, at det vil søge Midler til

tilfredsstillende Undersøgelse af saadanne Fortidsmin

der, som kan ventes at ville blive ødelagte i en nær

Fremtid.