80 / 161
78
Nationalmuseet.
kunnet ordnes ved, at Fundet skænkedes eller over
gaves til Museet mod en Godtgørelse eller ved Køb.
Der er imidlertid næppe T vivl om, at Museet vilde
anvende Loven i sin fulde Udstrækning, dersom det
skulde hænde, at der ikke kunde træffes en Ordning
ad Frivillighedens Vej. I to Tilfælde, i 1865 og 1889,
har det været nærved, at det kom hertil, idet særlig
betydningsfulde Bronzesager var kommet i Hænderne
paa Handelsmænd, der vilde udbyde dem til Salg i
Udlandet. Begge Gange var dog en Meddelelse om,
at Danefæ-Loven i fornødent Fald vilde blive anvendt,
tilstrækkelig til at foranledige en Afstaaelse ved rime
ligt Køb.
Kun med Bavfund staar Sagen anderledes; det
har bestandig været overholdt, at forarbejdet Bav,
der er stort, velbevaret og a f arkæologisk Betydning,
skulde indsendes til Museet som Danefæ, en Praksis,
der sikkert nok beror paa, at Rav er et Værdistof
og en Handelsvare paa en noget lignende Maade som
Guld og Sølv.
Danefæ-Bestemmelsen skyldes det, at National
museet har en herlig Samling a f Ravfund fra Sten
alderen, og at det ved sin Rigdom paa Sm ykker a f
Guld og Sølv og paa Sager, der er udstyrede med
ædle Metaller, kan maale sig med de største Museer
i Udlandet. Hovedmængden a f Danefæ er fra Old
tiden. Ved Udgangen a f Aaret 1906 opbevaredes der
i Nationalmuseet næsten 1700 derhen hørende Fund,
omtrent
73
a f dem fra Bronzealderen og 2/3 fra Je rn
alderen. En stor Del a f dem indeholder imidlertid
flere eller mange enkelte Stykker; men paa den anden
Side er der i det anførte Tal medregnet ogsaa ganske
ringe Fund , hvori Værdimetallet kun er anvendt til
Belægning og Prydelse paa Bronze eller Jern .