NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

søgelse a f Samsø, men maatte opgive det paa Grund a f

Modvind. Nyerup drog paa Fodrejse til sin Fødeø i

1805; men hvad han fortrinsvis søgte, var kort forud

tilintetgjort, og selv blev han Vidne til ny Ødelæggelser.

Han vendte hjem fyldt a f Sorg »over den utilgivelige

Skødesløshed, hvormed man overalt i Riget behandlet-

vore Oldsager og Mindesmærker, der dog afgiver de

bedsle Bilag til Fremstillelsen a f hvert Aarhundredes

Aand og Kulturens Afvekslinger i vort Fædreneland«.

Pennen var ham straks i Haanden: »Naturligvis blev

den Tanke i høj Grad levende i min Sjæl, hvor nød

vendigt og nyttigt og hæderligt det vilde være, om

vi hos os fik anlagt et Museum for nationale Min

desmærker«. Og Indholdet i dette Museum kunde

den klartseende og lærde Mand i Aaret 1806 angive

væsentlig svarende til, hvad det senere er blevet.

Det ser jo ud som en pludselig Indskydelse, lige

hastig modtaget og fremsat. Men længe havde det

sikkert staaet klart for Nyerup og for hans Omgivel

ser, hvor lidt Fortidsminderne var kendt, og hvor

meget de vilde kunne yde, naar de samledes og ord

nedes. Ingen havde dog udtalt det. Selv siger Nye

rup, at han bestyrkedes hertil af, hvad der allerede

dengang var gjort andetsteds, i Sverige og Frankrig,

for Bevaringen a f Fortidslevningerne. Men Nyerups

Plan var noget ganske andet og fuldt selvstændigt,

hvad der ses alene deraf, at Udlandet først langt

senere fik Museer a f samme Art som vort og da efter

dets Forbillede.

Der faldt Ord om, »at naar Kongen i Steden fol

den begærede Museumsbygning blot gav Professor

Nyerup en Skuffe til at gemme sine Oldsager i, saa

vilde han have mere end Plads nok til dem«. Og

selv var Nyerup ikke langt fra at mene det samme;

9. Nationalmuseets Grundlæggelse og senere Udvikling.