152 / 233
- 18 -
manden. Ved den Fest, som Lauget 15. September 1904 hold t til Ære for
ham, udtalte Vilh. Hansen Laugets dybtfølte Tak og dets varmeste Ønsker
om fortsat Sundhed og Kræfter til den nye Gerning, han nu gik ind til,
som Haandværkerforeningens Inspektør for Stiftelsen Alderstrøst. Ved Festen
blev afsløret et Maleri af Victor Hansen, malet af Kunstmaler
Dohm,
en Gave
til Æresgæsten fra alle hans Laugsbrødre i Malerlauget.
Der blev af Laugets begavede Lyriker, C.
V. Holsøe,
fremsagt et meget
stemningsfuldt Recitativ, hvori Æresgæstens mange gode Egenskaber som
Maler og Menneske prises:
D
IG selv!«- ju st paa
»D ig selv« fø rst tænke vi,
N a a r ved D it N a v n i K væ ld vi dvæ le gærne,
M ed B likket fæ stet paa D it M a leri!
— ------
Stærk, skulderbred, m ed F lipper um oderne,
D it lune Sm il, der som D in Stem m es K la n g
En B lan din g er a f A lv o r og Satire;
—
D in Bulehat, der lid t paa Snur er sat,
(O g der er m ange B uler i D in H a t;)
L idt K rid t paa Støvlen og paa Frakken B ronce,
En Sm ule S tø v paa K in den fra en P once;
D ertil D it Ø rneblik, D in m aleriske G a n g
------
Saa er Du stilfu ld !
—
næ stendels Em pire. —
Ja, Du er M aler a f den gam le Skole,
Foruden K u n stn erslips og K u n stn erh a a r! —
M en netop som D u er og staar og gaar,
E r Du som voxet fa st i vor B evidsthed.
L an gt bedre kjende vi D ig
—
glad, forn øjet,
I A rb ejdstø jet,
E n d naar D u presses i en Selskabskjole.
Thi vil man se D ig, som D u var og er,
Da maa man søge D ig paa A rbejdspladsen
M ed P ensel eller m ed en Pen i H aan d.
Thi flittig, flittig som den travle Bi,
D er aldrig kjender til a t have fri,
B eskedent, gjem m en de D ig bort fo r M assen,
D u røgtede m ed T rofasthed D in D ont.
Som M a n d D u blev, hvad Y n glin gsald’ren spaaede,
M ed L ykken aldrig spilled’ Du H azard , —
N ej, aaben, ærlig al D in Gæ rning var, — —
Thi blev der Væ xt i Frøet, som D u saaede.
M en har man D ig en K væ ld paa
»to
M ands H aan d«,
O g faa r man løsned fø rst D in T unges Baand,