154 / 233
-
20
-
Naar et Fag hædrer sine store Mænd, hædrer det sig selv.
Gennem Victor Hansens agtede Navn faldt der Ære over
Malerlauget,
Malernes Understøttelsesfond
og
Maler=Sangforeningen af 1846.
Overalt, hvor Malere samledes, stod han som en af de bedste blandt
Fagets Udøvere.
I Sangforening og i Laug har han hold t en Række Foredrag om vort
Lands O ldtidshistorie, om Rembrandts Raderekunst, om vore egne Berømt*
heder paa dette Omraade: Eckersberg og Lorenz Frølich. Med G læde lod han
sit betydelige Kendskab til dansk Litteratur og Arkitektur komme sine Fag*
fæller til Gode. Om dette blev der ved Festen afsunget nedenstaaende Sang:
1 \Æ E D H æ der har D u virket
d
' 1
p o r Faget, som D ig drog.
M ed Kæ rlighed Du pirked'
m ed Pen i R eg n sk a b sb o g ;
O g alt, hvad Du har skrevet,
va r g o d t og d y g tig t gjort.
V ed D ig v o rt L aug er blevet
saa evn erigt og sto rt!
Du lagde alt til R ette
m ed fa st og k y n d ig H aan d.
H v a d vi kun sva g t m on gæ tte,
d et saa din skarpe A a n d !
Ja, frem m est har Du staaet,
h vor der var G n y og Brag,
derfor D u nu har fa a et
a f K ongen R idd ersla g!
Endnu Du frem a d iler.
D in Iver svæ kkes ej;
Paa G erning ej D u hviler,
m en ga ar din vante Vej.
D e G am le og de Svage
du altid g o d t forstod,
m od dem Du alle D age
var kærlig, m ild og god.
Saa skal vor Tak da lyde,
fo r Virke, K lø g t og Vid,
kun lidet kan vi byde
som Løn fo r al din Flid.
M en derpaa try g t Du lider:
»E j blot ved F estens Baun,
men indtil sene Tider
vi ære vil D it N avn .«
M.P.S.^SVENDSEN.