70 / 233
- 60 -
I den Retning gik Strømningerne dog ikke, og Mestrenes Modforestil#
linger blev kun Slag i Luften. Yderligere Indskrænkninger i Laugsrettighederne
blev Følgen.
Havde Forordningen af 10. April 1761 været til stor Skade for Standen
ved de mange Frimestre, den gav Anledning til, saa blev den Forordning,
der udkom den 21. Marts 1800, og som var Frugten af Kommissionens
Arbejde, ikke saa lidt værre.
Ganske vist gik den ikke saa vidt, som Kommissionen havde ønsket,
men den tillod dog »enhver
indfødt
her i Staden arbejdende Haandværks#
svend, naar han med gyldige Beviser godtgør at have i 4 Aar arbejdet som
Svend, enten her i Landet eller paa fremmede Steder (efter at være bleven
her gjort til Svend) at nedsætte sig som
Frimester
i sit Haandværk og
derpaa tage Borgerbrev mod at betale det halve af det, som en Laugsmesters
Borgerbrev koster«.
Havde Frimesteren arbejdet med egne Hænder i to Aar, maatte han tage
en Dreng til Oplæring, men forøvrigt var det ham ikke tilladt at benytte
anden Medhjælp end Hustru og Børn samt Haandlangere, de sidste dog kun til
saadant Arbejde, hvortil der ikke fordredes nogen Haandværks#Kundskab.
A f Frimestrenes Optagelse som Laugsmestre blev der intet. Derimod
griber Forordningen regulerende ind paa Arbejdsforholdet mellem Mestre og
Svende, ophæver de tidligere Tidsfrister, der var fastsat, inden en Dreng
kunde blive Svend og en Svend Mester. For Fremtiden kunde enhver, der
ved et vel udført Svende# eller Mesterstykke beviste, at han kunde sit Fag,
straks blive antaget henholdsvis som Svend eller Mester.
Alle de saakaldte »udlændiske Laugsfordomme« forbødes, og der gives
Regler for, hvorledes Tvistigheder mellem Mestre og Svende og mellem
Laugene indbyrdes skulde bilægges.
Men trods al Reformeren blev Forordningen af 21. Marts 1800 dog kun
et Stykke Lovmagerarbejde som saa meget andet, Regler paa Papiret og
smukke Ord om, at Kongen havde besluttet at hjælpe Haandværkerstanden
til Vindskibelighed og bevirke Kundskabers Udbredelse, samt »ved bestemt
Lov foreskrive samtlige Vedkommendes Rettigheder og Pligter, paa det ind#
byrdes Tvistigheder -kunde afværges, Uordner hæmmes, Adgang til Næring
lettes, Flid og Oplysning fremtrives og begge disse i Forening med Retskaf#
fenhed opmuntres ved at udmærkes med fortjent Hæder«.