74 / 233
- 64 -
kunde være dem magtpaaliggende at have til Laugsbrødre« let kunde blive
optagne i Lauget. Heller ikke troede de at kunne andet end »gerere« sig
som sket var paa Svendenes Forlangende.
Dommen faldt den 13. Oktober 1813 og lød paa to Dages og Nætters
Vand og Brød paa egen Bekostning for hver af de to Oldgeseller og 2 Rdlrs.
Bøde for hver af de øvrige Svende.
Denne Dom har stor Interesse, da den viser, hvor dybt Ziinften endnu
stak Sindene, og at der skulde andet end en Forordning til at faa den
udryddet.
S V E N D E T E G N IN G F R A K J Ø B E N H A V N S M A L E R L A U G
For Mestre som for Svende var Resultatet af Regeringens Indgriben
da kun til liden Baade.
For Malernes Vedkommende var Forholdene endda vanskeligere end for
andre Haandværk, fordi de havde mindre at staa imod med. Fagets Omraade
var bleven stærkt begrænset ved de i Slutningen af 18. Aarhundrede ny ind*
førte Papirstapeter, og ved at Husene nu bleve overstrøgne med Kalk istedet*
for med Maling. Endelig klagedes der af Malerne stærkt over, at Mur* og
Tømrermestrene sædvanligvis vare Entreprenører for Nybygninger til alt det
forefaldende Arbejde, hvorved de betjente sig af Personer udenfor Maler*