80 / 233
- 70 -
I Beg rundelsen frem hæver Jacson , at det vilde væ re bed re at have en
valgt Kom ité end en selvraadig O ld erm and , der k u n d e væ lge afhængige Inter#
essenter og B rød re til B isiddere. Endelig vilde m an derved væ re lang t bed re
b esky ttet m od den hypp ige F o rfalskn ing af M esterstykkerne, der vel ikke
k u n d e bevises ju rid isk , m en hvo rpaa der ikke m ang lede de m est fy ld estgø rende
S and synlighedsbeviser. A n d ra g e n d e t blev m edu nde rsk revet af 30 M estre, og
da Lauget bestod af 58, var der saaledes F lertal derfor.
I sin E rk læ ring over A n d rag en d e t, der afgaves 1. J u li 1816, tyer H o lm er
atter til Laugsartiklerne og forsvarer sig m od , at han nogen sind e sku ld e have
fremmet Forvan skn ingen af M esterstykk er (h an havde væ ret O ld e rm an d tid#
ligere). O g da Jacson s Forslag efter han s M en ing k u n vilde sæ tte Splid i et
Laug, der i saa m ange A ar havde levet i F red og Enighed , saa var det hans
un derd an ige Bøn, at Jacson s P laner m aatte blive h ind red e.
Jacson s P lan er et in teressant Eksempel paa den nye T id s Selvstyrelyster
i M o d sæ tn in g til den foregaaende Slægts T ro paa, at det gam le var det bedste.
Regeringen gav Jacson M e d h o ld og 1818 valgtes for første G an g B isiddere
af selve Laugsforsam lingen.
N y t Liv i A n led n in g af denne Reform mæ rkes der do g ikke noget til.
I alt væ sentlig gaar alt paa den gam le M elod i. M an var end nu altfo r uv an t
m ed at styre paa egen H a a n d , regeret som alt og alle var bleven fra oven af
i de sidste 150 Aar.
Begivenhederne ind en fo r Lauget præges ikke af nogen ny A a n d og
O p fattelsen af, hv ad der sker uden fo r, er den samme, som den a ltid havde
væ ret.
U en ig hed e r og R etstræ tter m ed M u rere, B likkenslagere, G iarm estre og
U rtek ræmm ere var D agen s O rd en , og nu som før b rø d m an m ange Lanser
for Laugets Ret og for N ø d v e n d ig h e d e n af P rivilegiernes Bestaaen.
S triden mellem U rtek ræmm erne og M alerne op sto d i A n led n in g af, at de
første var begynd te paa at falho lde Farver, hv ad M alerne h id til u b e strid t havde
anset som et P rivilegium for sig. D e r u d sp a n d t sig en uendelig lang Proces
eller rettere en Række Processer, som end te m ed U rtek ræmm ernes S ejr1).
Væ rre end U rtek ræmm erne blev do g den af
Jacob Holmblad
anlagte Farve#
mølle, th i der kund e, klager Lauget, enhver gaa hen og faa Farver, saa at det
x) Se nærmere herom og om Følgerne C. F. Stegemann: Aktieselskabet de forenede Malermestres Farvemølle. Kbhvn. 1895,