82 / 233
- 72 -
paa Blik og Jern , i dette T id srum næ sten slet ikke blev u d n y tte t af M alerne,
ja F o run d ring en stiger, naar m an ved en Retssag fra 1839 erfarer, at ingen
M aler ejede nogen B liklakererovn. A f stø rre M alerv irk som heder fandtes ikke
mange.
Hans Carsten Holmer,
der flere G ange var O ld e rm and , var en af de
faa, der havde mange Svende. En stø rre F o rretn in g dreves ogsaa af 5.
Hambro,
der 1830 begynd te paa en V o xdug sfab rik .
Ellers klager M alerne over, at Faget efterhaanden var sk rum pet ind til
næ sten k u n at om fatte D eko ration sm aling . B likkenslagerne havde erob ret
B liklakeringen, V ogn fab rikk erne V ognenes M aling og Lakering, og det ind*
rømmes 1839 af Lauget selv u n d e r en Retssag, at ingen af M estrene havde
nogen Øvelse i at lakere eller dekorere M øb ler.
En sæ rlig Specialitet, nem lig R u lleg ard in sfab rik ationen , synes do g at væ re
dreven af flere. D e r nævnes saaledes M estrene
A. Kruse, Ehrencron,
og
Harboe.
Ogsaa T ap ettilv irkn in g en synes at have tilh ø rt M alerne. M estrene
Hammer,
Holmer
og
Berg
havde smaa F ab rikk er m ed H aandp resser, hv o rim od den af
Po rtræ tm aler
Fraenckel
anlagte F ab rik var af stø rre Om fang.
I det H ele var der do g k u n faa F o rretn in ger af B etydn ing. Resten var
temm elig smaa og temm elig alm indelige V irk som hed er. D e daarlige T ider,
der raadede i A a rhu nd red e ts første tre T iaar, har natu rligv is ogsaa her
øvet deres Indflydelse. E n d n u 1838 klages der over, at m ange M estre
ikke h ar A rb ejd e nok, ja, at der end og fandtes mange b la n d t dem , som
ikke vare i S tand til ved H a a n d væ rk e t at erhverve det fo rn ød n e til Kone
og Børn.
i
M an spo rer da heller ingen nye In itiativ er i Læ rlingeuddannelsen .
A kadem iets U d d an n e lse b e tø d stad ig ikke meget, anlagt som den var
uden særlig H en syn til den faglige V irk som hed . Først fra 1831 kom der nogen
F o rand ring heri ved den af M alerm ester C. T illy stiftede M alerskole, der dog
ikke fik nogen større Indflydelse.
D rengene m isbrug tes i en u tro lig G rad af de fleste M estre til simpelt
A rbejde, og derfor saa m an gennem Fingre m ed Svendestykket. D e t lavedes
i V irkeligheden ud en al K on tro l. Snyderier gik i Svang i en uhyggelig G rad .
H v e rt Kvartal sam ledes de vo rd end e Svende i et af O lde rm anden s Lokaler,
og det k u n d e da ikke undgaaes, at den m ind re dygtige søgte og fik H jæ lp
hos den flinke. A t denne Sam ling unge M ennesker, anb rag te i et Lokale ud en
anden K on tro l end den O lderm anden og Skuemestrene nu og da, et Ø jeb lik