77 / 233
- 67 -
Mesterstykker i Oldermandens Hus, og faa en virksommere Kontrol med, at
vedkommende selv udførte sit Mesterstykke, Mage til den, der praktiseredes
i Snedkerlauget, og som havde resulteret i »udmærket skønne og smagfulde
Arbejder«.
Blev der ikke raadet Bod paa de Uskikke, som hidtil havde været frem#
herskende, vilde Staden »herefter ikke erholde en duelig Maler (»thi hvad kan
en Dreng lære af en uvidende Mester«) og Kunsten saaledes til Landets Skam
og tværtimod alle fra Regeringens Side gørende Opmuntringer gaa til Grunde«.
J E N S N E U H A U S E N
(Efter en Portrætmedaillon paa Kunstakadem iet)
Hvad der dog var det vigtigste, og her saa Neuhausen helt moderne,
var at vække Kappelysten hos Kunstnere og Haandværkere til at overgaa
hinanden. Det var »det sikreste Middel til at opnaa den muligste Grad af
Fuldkommenhed«.
Den 12. Marts sendte Neuhausen det samme Forslag medunderskrevet af
16 andre Mestre til Oldermanden
Jørgen Repholtz.
Denne saa imidlertid en
Fornærmelse mod sig i Neuhausens Skrivelse og sendte ham den med et
indigneret Brev tilbage med Bemærkning om, at hans Fremgangsmaade var
ulovlig, og at han troede at handle ligesaa meget i Neuhausens som i Laugets
Tarv ved at henlægge Brevet uden at bryde sig om dets Indhold.
5'