Ida Haugsted
mest af småting, men også pressede sølvarbejder, der dog kun
ne fremstilles ligeså billigt i Danmark. I mange mindre værk
steder udførtes meget sølvarbejde til de store guldsmede, der
havde velforsynede butikker, men ikke havde eget værksted.
Det havde været et stort problem, at meget guldarbejde blev
udført i en for dårlig metalkvalitet, og man havde indført nye
bestemmelser om lødigheden. Man mente, at for at konkurrere
med de udenlandske arbejder, var det en hovedopgave for
lauget, »at stræbe efter en ædlere, renere Smag«. 11836 blev der
på Industriudstillingen vist nogle få guld- og sølvarbejder bl.a.
fra tre af de bedste værksteder, nemlig Dalhoff, Fuchs og Prahl.
Ved folketællingen i 1840 var der 114 mestre i guld- og sølv-
smedelauget og 178 medarbejdere, men beklageligvis så man
kun i begrænset omfang deres arbejder på udstillingerne i
1830’erne, og de var heller ikke fyldigt repræsenteret på
Industriudstillingen i 1840. Det, der blev vist, var hovedsagelig
almindelige kurante varer. Guldsmedene fik sjældent bestilling
på større arbejder, fordi arbejder fra London og Paris var mere
efterspurgte.
Dalhoff stod for fornyelse inden for guldsmedekunsten og
eksperimenterede især med dekoration ved ætsning og for
gyldning i forskellige farver, samt rifling af sølvgenstande. Som
den første i Danmark gjorde han brug af optrykning af sølv
arbejder på drejebænk. I 1830’erne arbejdede han som guld
smed, men i 1840’erne udførte han store støbninger i terrakotta
og bronze, f.eks. Drengen med Svanen (1936), Thorvaldsens 2m
høje statue af Christian IV til kapellet i Roskilde (1841), fire
kolossale bronzestatuer til Christiansborg (1844) og kvadri-
gaen på Thorvaldsens Museum (1846).
Udstillingsarbejder
På den første industriudstilling afholdt på Charlottenborg i
1834 viste hofguldsmed Dalhoffs værksted Gothersgade 11 op
findelser, sølvarbejde og stempler. »En Knæepresse«, konstrue
ret af ham selv, vakte opmærksomhed. Den var beregnet til at
udskære og oppresse tynde plader. I anmeldelsen skrev man:
»Den indtager kun ringe Plads, og da man nøie kan beregne den
Kraft man anvender, og desuden kan stille Stemplet efter Godt-
befindende, er man mindre udsat for at anvende en overflødig
1 1 0




