Previous Page  113 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 113 / 191 Next Page
Page Background

Theophilus Hansen og brødrene Dalhoff

Kraft, der ellers kun ruinerer Stemplet, Arbeideren har endvi­

dere begge Hænderne frie«. Det var en klar forbedring inden for

metalfagene. Han udstillede også en del stempler til bogtryk.

»Heraf vare flere fortrinligt udførte og vise ham ogsaa som en

dygtig Graveur, hvortil man iøvrigt seer tydelige Spor ved alle

hans andre Arbeider«.

Odense væddeløbspokal

Et af hofguldsmedens særlige områder i 1830’erne var for­

nemme æres- og præmiepokaler. På den omtalte industriudstil­

ling i 1834 viste Dalhoff en præmiepokal af sølv og en kande­

laber af messing. Sidstnævnte, der var ætset, var dog udført af

hans lærling.

Pokalen var, som dens indskrift »Odense Væddeløb 15de

August« oplyser, udført som kostbar præmiepokal til det årlige

fynske hestevæddeløb. Den bestod af et højt bæger på riflet

søjlefod og låg prydet med Apolio med lyren. Stilen er klassisk

streng og passende til et sådant pragtstykke.

Selve bægeret var dekoreret med en omløbende ætset relief­

frise, hvis motiv er hentet fra Thorvaldsens Alexanderfrise. Det

var helt i tidens ånd at anvende Thorvaldsens arbejder som

forlæg eller inspiration til kunsthåndværk. Alexander den Sto­

res indtog i Babylon var et af Thorvaldsens mest beundrede

værker. Originalmodellen blev udført til Quirinalpaladset i Rom

i 1812 i anledning af Napoléons ventede besøg, og Thorvaldsen

udførte flere kopier eller variationer.

Sølvpokalen omtales udførligt i en samtidig anmeldelse: »Vi

nævner her først den af Hofguldsmed Dalhoff fremstillede sær­

deles smagfulde og vel udførte Pokal, hvorpaa Kunstneren ved

Æstning, istedetfor som ellers ved Ciselering, har fremstillet et

Partie af Thorvaldsens Alexanders Triumphtog i Basrelief.

Dette første Forsøg medÆstning er lykkedes saa særdeles godt,

at man herved tør haabe at gjøre betydelige Fremskridt, da

Arbeideren vinder megen Tid, og det bliver muligt for ham, at

udføre det Samme meget mere ophøiet og med langt skarpere

Conturer, end ellers«.

Det er så heldigt, at Hansens tegning til arbejdet blev litogra­

feret af J.D. Petersen til Hetschs bog

Fortegningerfo r Haand-

værkere

tavle 69. Pokalen, hvis opholdssted er ubekendt, er

1 1 1