158 / 191
Johanne Møller-Larsen
8/1O.
Så havde vi da igen lazarettet fyldt - kun en tom seng, bl.a.
en lille 16-årig gut (Danzig), han er ganske ene i verden, ved
intet om forældre og søskende. Han lægger kabaler den ganske
dag. Og mor med 11 dages barn, meget søde.
15/10.
En travl men morsom dag. Lazarettet fyldt. 16-årige
Heinz flyttet ud i lejren, en ung mand indlagt med hjernerystel
se efter slagsmål. En anden ung mand i lejren tog lørdag aften
10 sovetabletter, sov til næste middag, først da fik vi det at vide.
Han var dybt deprimeret, 26 år gi., men som 19-årig var han i
tysk koncentrationslejr blevet steriliseret og hans far, mor og en
søster dræbt. Nu syntes han ikke livet var værd at leve, det arme
skind. En ung russer kom til lejren om aftenen, vi så ham ikke.
Mandag morgen fandt Grosser ham - han havde hængt sig på
w.c. Atter en fortvivlet sjæl. -Vi har mange søde børn i lejren, og
mange små snavsede børnehænder klamrer sig til os, når vi gør
stuegang. Fru Korsbak med Olga og Hanne fløj til England. Hun
var engelsk født, men været gift med en tysker, men i følge
engelsk lov bevarer hun sit statsborgerskab. Og efter lange
forhandlinger fik hun lov til at komme hjem. Ogsåjugoslaverne
måtte rejse hjem i dag (via Sverrig og Norge!), der var kun 8
jugoslaver her i landet. Vi havde en af dem på lazarettet, han var
kæmpehøj. Alle børn får levertran, og de tager det gerne.
22/10.
Den ene mor med barn er flyttet til Jonstrup. Forældre
ne skulle være viet i katolsk kirke i november, og vi havde glædet
os til at se det; næst følgende søndag skulle barnet døbes; nu
kommer vi næppe med til det. Nogle østrigere blev sendt til
Odense, en moder med 4 års barn nægtede at tage med, jeg er
spændt på, om det får lov til at passere.
5/11.
Nu er det længe siden, jeg skrev, det har været en rolig tid.
Moderen og den 4-årige måtte af sted, heldigvis - for discipli
nens skyld. Nu er der tale om, at lejren skal rømmes og derefter
belægges med belgiske børn. Mange er fortvivlede over at skulle
væk. Jeg ville trøste fru Wittmann med, at de dog måske snart
kom tilbage til deres gods i Rumænien. Nej, aldrig, siger hun, så
hænger jeg mig hellere i kælderen. - »Det gør De ikke, som har
Deres mand og 3 dejlige børn«. - »Nej, selvfølgelig gør vi det alle 5,
156