159 / 191
Lazarettetfor ikke-tyskeflygtninge
aldrig vil vi ned til russernes regimente efter alt det, vi har set og
hørt.- «
Jeg tvivler ikke om, hun mener det, hun er en højt kultiveret
og begavet dame, har studeret medicin. Før kapitulationen var
de i tysk lejr i Nykøbing F. I lejren var 4000, hun og en 23-årig
student var den eneste lægehjælp, og medicin fandtes ikke. De
havde da også ca. 30 dødsfald om dagen. De døde blev svøbt i
papir og gravet ned, om begravelse var der ikke tale.
Alle sultede og led og 1/2 af lejrens folk døde. Efter 5/5 kom
100 tyske sygeplejersker, og det hjalp noget, snart efter blev de
ikke-tyske jo sendt til vore flygtningelejre.
8/11.
I dag fik vi at vide, at alt i lejren skulle indskrænkes, og
vi sygeplejersker skulle hjemsendes. Der skulle nu kun være en
sygeplejerske et par timer om dagen, og man mente, at »Røde
Kors havde en til det brug«. Så tog vi afsked og drog bort. Stor
var min undren, da jeg næste morgen blev ringet op af lejr
chefen og anmodet om at overtage den nye, men korte daglige
tjeneste. Og glad drager jeg nu af sted hver dag.
Men også lejren i Øresundsgade blev til sidst rømmet, og vi
flyttede til badmintonhallen i Ryparken; jeg var glad, det var
stadig væk i nærheden af mit hjem.
Men i 1947 flyttede lejren til Prags Boulevard, næsten en times
kørsel herfra, så efter 2 måneders tjeneste der, opgav jeg. Der
var nu også kommet flygtninge fra 2 andre lejre, som skulle
nedlægges, så man ønskede en længere tjenestetid for syge
plejersker.
157