Previous Page  159 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 159 / 191 Next Page
Page Background

Lazarettetfor ikke-tyskeflygtninge

aldrig vil vi ned til russernes regimente efter alt det, vi har set og

hørt.- «

Jeg tvivler ikke om, hun mener det, hun er en højt kultiveret

og begavet dame, har studeret medicin. Før kapitulationen var

de i tysk lejr i Nykøbing F. I lejren var 4000, hun og en 23-årig

student var den eneste lægehjælp, og medicin fandtes ikke. De

havde da også ca. 30 dødsfald om dagen. De døde blev svøbt i

papir og gravet ned, om begravelse var der ikke tale.

Alle sultede og led og 1/2 af lejrens folk døde. Efter 5/5 kom

100 tyske sygeplejersker, og det hjalp noget, snart efter blev de

ikke-tyske jo sendt til vore flygtningelejre.

8/11.

I dag fik vi at vide, at alt i lejren skulle indskrænkes, og

vi sygeplejersker skulle hjemsendes. Der skulle nu kun være en

sygeplejerske et par timer om dagen, og man mente, at »Røde

Kors havde en til det brug«. Så tog vi afsked og drog bort. Stor

var min undren, da jeg næste morgen blev ringet op af lejr­

chefen og anmodet om at overtage den nye, men korte daglige

tjeneste. Og glad drager jeg nu af sted hver dag.

Men også lejren i Øresundsgade blev til sidst rømmet, og vi

flyttede til badmintonhallen i Ryparken; jeg var glad, det var

stadig væk i nærheden af mit hjem.

Men i 1947 flyttede lejren til Prags Boulevard, næsten en times

kørsel herfra, så efter 2 måneders tjeneste der, opgav jeg. Der

var nu også kommet flygtninge fra 2 andre lejre, som skulle

nedlægges, så man ønskede en længere tjenestetid for syge­

plejersker.

157