![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0127.jpg)
110
Peter F rederik Suhm.
et bedre ordnet Sammenhæng. Planen kommer da til at lyde
som følger:
Kongen udsteder strax en Deklaration om , at han for at sætte
Souveraineteten [o. Kongemagten] paa en fast F od , og for at bevise
sin K jæ rlighed til Undersaatterne, vil samm enkalde Stænderne.
Denne Deklaration underskrives ogsaa af Prinds Frederik, at han
sam tykker.
Kongen besvæ rger strax Artiklerne [i Kongeloven] om Sukces-
sionen og
0111
den Augsburgske K onfession.
Kongen udsteder dernæst en Deklaration, i hvilken Stænder
nes Rettigheder fastsættes, og andet m e re ; denne Deklaration un
derskrives af Kongen og Prindsen for dem og deres Arvinger og
bliver en Grundlov.
Naar Stænderne ere sam lede, aflægge alle Em bedsm æ nd, Bor
gere og Militsen en ny Ed paa, at de ville vedligeholde Souverai
neteten og Regjeringsformen paa den Maade, som den er fastsat i
Grundloven,
at Kongen og alle Frederik den Tredies Descendenter ved
blive efter den Orden, som er fastsat i Kongeloven , at regjere
Riget og det med en Enevoldsm agt overdraget dem af Stænderne
og fastsat paa den Maade, som nu er bestem t i den sidste Grund
lov, nem lig
at ingen Skatter maa paalægges, ingen F orm ering eller Foran
dring ske i K rigshæ ren til Land s og Vands, ingen Hovedforandring
gjøres i Landets Økonom i og indvortes Bestyrelse, ingen Betjent
maa afsættes uden Stændernes og Kongens overensstemm ende V ilje,
at disse Stænder udgjøre en Sam ling paa 48 Personer, som stæn-
dig
[o.
bestandig] opholde sig i K jøbenhavn , som sidde i 3 Aar og
derefter afløses af andre 48 og saa siden, som kan sees af Grund
loven.
Parlamentet [o. Stænderne[ bestaar af 48 Personer.
De ere
valgte for 3 A a r ; de samm e P ersoner kunne ej igjenvæ lges før
efter 9 Aars Forløb.
De skulle have aarlig 5 0 0 Rdl., som udre
des af Valgdistriktet; dog skulle Repræsentanterne for Island og
Nordlandene salareres af hele Landets Kasse. Parlamentet hold er
sine M øder i Kongens Palais.
Intet P arlam entsm edlem kan ud
stødes eller fængsles uden han overbevises om Bestikkelse.
Be-
findes Nogen, at have søgt ved Penge eller anden Fordel at til-
kjøbe sig Stemm er, da skal han for bestandig være udelukket fra
at komm e paa noget Valg. F orseer et M edlem sig med u sømm e
lige Ord m od Kongen eller det kongelige H u s, da kan han af